Politik

Margrethe Vestager efter skattenederlag: »Vi vil studere dommen grundigt«

EU-retten gav Irland og Apple medhold i millardskattesag. Flere politikere kræver strengere love mod skattely. Hovedpersonen selv tager dommen til efterretning.

Magrethe Vestager opgiver ikke at få multinationale selskaber til at betale mere i skat trods onsdagens afgørelse i EU-retten. Foto: Francois Lenoir/Reuters

Apple skal ikke efterbetale 97 mia. kr. i skat til Irland, sådan som EU-Kommisionen, med konkurrencekommisær Margrethe Vestager i spidsen, havde krævet.

Det afgjorde EU-retten onsdag formiddag. Sagen var en af de skattesager, som EU-Kommisionen havde indledt mod multinationale selskaber, der betaler lav skat i Europa trods stor omsætning.

EU-Kommisonen har mulighed for at anke dommen til Court of Justice, der er den højeste retsinstans i EU, og Margrethe Vestager skriver i en pressemeddelelse, at Kommissionen nu vil overveje det næste skridt.

»Dagens dom fra EU-retten annullerer Kommissionens beslutning fra august 2016 om, at Irland ydede ulovlig statsstøtte til Apple gennem selektive skattemæssige pauser. Vi vil nøje gennemgå afgørelsen og overveje over mulige næste skridt,« udtaler hun.

Ifølge Vestager tjente Apple f.eks. i 2011 16 mia. euro (ca. 119 mia. kr.) Men aftalen mellem Irland og Apple gjorde, at selskabet kun var skattepligtig for de 50 mio. euro.

»EU-Kommisionen står fuldstændig bag målet om, at alle virksomheder skal betale en rimelig skatteandel. Hvis medlemslande giver visse multinationale selskaber skattemæssige fordele, som ikke er tilgængelig for deres konkurrenter, så skader det den fri konkurrence i EU. Samtidigt frarøves den offentlige kasse og borgere for midler til nøvendige investeringer - et behov som er endnu mere akut i krisetider,« udtaler Margrethe Vestager.

Hun refererer ydermere til tidligere afgørelser i EU-retten mod Fiat i Luxemborg og Starbucks i Holland, der viser, at selvom medlemslandene har eneret til at fastlægge egen skattelovgivning, skal landene gøre det i overensstemmelse med EU-lovgivning - herunder lovgivningen om statsstøtte.

På Twitter kalder Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglang det »et kæmpe nederlag for EU, fair konkurrence og for kampen mod skattely.«

Også SF’s medlem Kira M. Peter-Hansen er utilfreds med afgørelsen i EU-retten

»Det er et kæmpe nederlag for fair skattebetaling, at techgiganten Apple åbenbart lovligt kan udnytte EU-skattelyet Irland til at betale en forsvindende lille skat,« skriver hun på Twitter.

Både Kira M. Peter-Hansen (SF) og Niels Fuglsang (S) ønsker, at lovgivningen på området strammes.

Også professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik, Marlene Wind, mener, at skattereglerne for techgiganter skal strammes. På Twitter skriver hun:

»Hvad er læren af dette? Først og fremmest, at EU må se at få vedtaget strammere skatteregler for techgigantrer, så det her stoppes. Små SME’er (små og mellemstore virksomheder, red.) der betaler deres skat, kan ikke være tjent med dette (...).«

Det er fire år siden, at EU-Kommisionen krævede, at Apple skulle betale 13 mia. euro - 97 mia. kr - i efterskat til den irske statskasse. Sagen handlede om, at Apple i en årrække havde betalt helt ned imod 0,005 pct. i skat i Irland - men det var sket efter aftale med de irske myndigheder. Derfor mente EU konkurrence myndigheder, at der var tale om ulovlig statsstøtte.

Magrethe Vestager garanterer i pressemeddelelsen, at Kommisionen fortsat vil kigge multinationale selskabers skattebetalinger i sømmene og kigge nærmere på om der er smuthuller i den nuværende lovgivningen for statsstøtte.

EU-Kommisionen fremlagde onsdag - få timer efter domsafgørelsen - et forslag, der skal gøre det muligt at stoppe aftaler, hvor store multinationaleselskaber betaler meget lidt i skat.

BRANCHENYT
Læs også