Serier

Historisk aftale på plads om coronafond og nyt EU-budget

Danmarks EU-rabat vokser. Til gengæld skal Danmark være med til at betale for ny fond, hvor Sydeuropa kan få milliarder i støtte efter coronakrisen. Klima og forskning blev skåret ned i slutfasen.

Corona rammer verden
Statsminister Mette Frederiksen ankommer mandag for fjerde dag i træk til forhandlinger om EU's budget for 2021-27. Foto: Stephanie Lecocq, Reuters European Council President Charles Michel makes a statement prior to a round table meeting at an EU summit in Brussels, Belgium, July 20, 2020. Francisco Seco/Pool via REUTERS

Mere end 90 timer efter EU-topmødet begyndte fredag formiddag, er der natten til tirsdag indgået en aftale om et nyt EU-budget samt en fond, der skal genoprette Europas økonomi efter coronavirussen.

Det oplyser EU-præsident Charles Michel på Twitter.

Aftalen betyder en markant forhøjelse af den danske rabat på EU-bidraget. I perioden 2014-20 har Danmark haft en rabat på ca. 1 mia. kroner om året, hvilket har givet en gennemsnitlig betaling på ca. 20 mia. kr.

I den nye budgetaftale får Danmark en rabat på 2,7 mia. kr. om året. Også rabatterne til Holland, Sverige og Østrig er vokset hen over weekenden.

Det samlede EU-budget landede på 1.074 mia. euro, men bl.a. flere tekniske ændringer og Storbritanniens exit fra EU gør, at det nye budget ikke kan sammenlignes direkte med det gamle.

Fonden blev mindre

En anden stor armlægning har handlet om størrelsen på coronafonden.

Tyskland og Frankrig ønskede med støtte fra især Italien, Spanien og Grækenland en fond på 750 mia. euro, hvoraf 500 mia. euro skulle deles ud som direkte tilskud, mens 250 mia. euro skulle være udlån til trængte lande.

Danmark, Østrig, Holland, Sverige og Finland har arbejdet på at nedbringe de 500 mia. euro.

Resultatet blev en fond med 390 mia. euro i direkte tilskud samt 360 mia. euro som udlån.

Sammen med resten af EU-landene skal Danmark være med til at betale for det lån, der skal finansiere genopretningsfonden. Var den direkte støtte landet på 500 mia. euro, ville udgiften ifølge Finansministeriet blive omkring 2 mia. kr. om året fra 2028-58.

Nedskæringen rammer klimaet og forskningen

For at gøre genopretningsfonden mindre er en pulje, der skal finansiere overgangen til grøn energi, blevet beskåret fra 30 mia. euro i udspillet til 10 mia. euro i kompromiset.

Desuden er et tidligere krav om, at Polen skulle tiltræde EU’s 2050-målsætning om klimaneutralitet, fjernet fra kompromiset.

Forskningsprogrammet Horizon blev i det sidste kompromis skåret ned til 5 mia. euro fra genopretningsfonden. Inden topmødet var der sat 13,5 mia. euro af. Horizon modtager desuden 75,9 mia. euro fra det ordinære budget, hvilket er omkring 10 mia. mere end i den nuværende budgetperiode.

Før weekenden var der også et forslag om at bruge 7,7 mia. euro fra fonden på sundhedsprogrammet Health, der har fået stor politisk bevågenhed efter coronavirussen.

Tirsdag morgen var de penge væk igen.

Kompromis om retssikkerheden

Forhandlingerne har ikke kun handlet om euro og cent, men også om kontrollen med pengene og om retsstatens tilstand i unionen.

Hvad styringen angår, så har Holland kæmpet for at kunne blokere udbetalinger fra genopretningsfonden, hvis modtagerlandene ikke gennemfører de nødvendige og aftalte reformer.

Hollands krav om at få vetoret over udbetalingerne har mødt stor modstand, især fra Sydeuropa. Kompromiset blev en model, hvor et land kan kræve, at en udbetaling først bliver diskuteret i Det Europæiske Råd, som udgøres af stats- og regeringscheferne selv.

På samme måde lykkedes det at forene det store flertals krav om en kobling mellem EU-midler og overholdelse af retsstatens principper. Især Ungarn kæmpede imod at indføre sådan en kobling, mens det store flertal forlangte den.


Læs også
Top job