Politik

Trump vil sende føderale styrker til storbyer

Flere amerikanske byer er hårdt plaget af vold og kriminalitet. Men blodsudgydelsen stopper nu, siger Trump.

Artiklens øverste billede
Der er allerede føderale styrker i Portland, men her har deres fremfærd været præget af kontroverser og anholdelser, der anklages for at være ulovlige i sig selv. Den nye udmelding skulle dog ikke gælde indsatser som denne. Foto: REUTERS/Caitlin Ochs/File Photo

Donald Trump vil sende føderale betjente til flere amerikanske byer for at slå ned på den voldsomme kriminalitet, der hærger flere steder.

Det siger den amerikanske præsident på et pressemøde i Det Hvide Hus sent onsdag aften dansk tid, hvor han gentager sit valgslogan om at genoprette "lov og orden".

Udmeldingen kommer 3,5 måneder før præsidentvalget i USA 3. november.

Ifølge Donald Trump er planen en udvidelse af programmet "Operation Legend", der blev præsenteret tidligere i juli, således at programmet også vil omfatte blandt andet Chicago, Illinois, og Albuquerque, New Mexico.

- I dag annoncerer jeg, at der vil blive sendt flere fra den føderale ordensmagt ud i amerikanske samfund, som er plaget af vold og kriminalitet, siger Donald Trump onsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Trump har hans administration "intet andet valg end at handle" som følge af et stigende dødstal i flere større byer.

- Denne blodsudgydelse må stoppe. Denne blodsudgydelse kommer til at stoppe, siger han ifølge Reuters.

Det amerikanske justitsministerium beskriver ifølge Chicago Sun Times "Operation Legend" som et "vedvarende, systematisk og koordineret retshåndhævelsesinitiativ".

Programmet har til formål at bekæmpe "en pludselig bølge af voldelig kriminalitet".

"Operation Legend" er ifølge Chicago Sun Times opkaldt efter en fireårig dreng ved navn LeGend Taliferro, der blev skudt og dræbt 29. juni i Kansas City, Missouri, mens han lå og sov.

En unavngiven embedsmand fra det amerikanske justitsministerium siger onsdag ifølge Reuters, at initiativet ikke er relateret til brugen af føderale betjente i Portland, Oregon.

Føderale betjente blev for to uger siden sendt til Portland, hvor der har været fortsatte demonstrationer mod racisme og politivold, efter at den sorte amerikaner George Floyd døde under en brutal anholdelse i Minneapolis, Minnesota, i maj.

Det har vakt vrede blandt såvel politikere som aktivister, at de føderale betjente har kørt rundt i civile køretøjer og anholdt demonstranter i Portland.

Videoer på sociale medier viser betjente uden tydelig id, der anholder demonstranter uden en forklaring.

Den republikanske præsident Trump har i skarpe vendinger kritiseret demokratiske ledere for at være bange for at handle i forbindelse med protesterne.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.