Politik

Regeringen: Udbetalte feriepenge kan sende 7.000 i job

De indefrosne feriepenge, der snart udbetales, vil øge forbruget med 16,5 milliarder kroner, tror regeringen.

Artiklens øverste billede
Regeringen forventer, at udbetalingen af feriepengene vil betyde øget forbrug og dermed flere i arbejde. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I juni besluttede et politisk flertal at frigive tre ugers indefrosne feriepenge. Når det sker i efteråret, vil det på kort sigt muligvis sende 7.000 personer i job.

Det er i hvert fald det, regeringen estimerer i udkastet til lovforslaget, som Ritzau har set.

Det fremgår også, at man forventer en "markant stimulering af privatforbruget, som skønnes at blive øget med cirka 16,5 milliarder kroner i det første år efter udbetalingen".

I alt forventer Finansministeriet, at der udbetales 59 milliarder kroner i feriepenge, og at 20 milliarder heraf vil blive betalt i indkomstskat.

40 procent af de penge, der bliver udbetalt, vil blive omsat i forbrug. Regeringen forventer dermed, at 60 procent af det udbetalte beløb bliver sat ind på danskernes opsparing.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos, kalder forventningen om de 7.000 job "interessant".

- Udbetalingen har fyldt rigtig meget, og derfor synes jeg, det er rigtig interessant, at de forventer en jobeffekt på cirka 7.000 personer.

- Beskæftigelseseffekten på 7.000 er umiddelbart en del. Men tallene fortæller mig også, at det er svært at reducere ledigheden markant via finanspolitisk stimulans.

- Man skal huske på, at ledigheden er steget med cirka 50.000 personer, så der er grænser for, hvor meget finanspolitisk stimuli kan løse problemet, siger Mads Lundby Hansen.

Han opfordrer regeringen til også at udbetale de sidste to ugers indefrosne feriepenge, så man ender på alle fem ugers indefrosne feriepenge.

Det vil sende flere tusind ekstra i job, forventer han.

- Jeg vil gerne opfordre Folketinget til at udbetale de sidste to uger. Der vil være en vis beskæftigelseseffekt af at få dem udbetalt, så jeg kan ikke se noget argument for, at man ikke skal udbetale dem. Og mon ikke det er der, man lander?

Han forventer, at udbetalingen af de fulde fems ugers feriepenge vil skabe knap 12.000 job.

Samlet set regner regeringen med, at den økonomiske aktivitet i Danmark øges med cirka 0,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) målt i det første år efter udbetalingen.

- Udbetaling af de indefrosne feriepenge vil kunne skabe en højere økonomisk aktivitet allerede efter den politiske aftale og før den faktiske udbetaling, står der i udkastet.

Det er dermed sandsynligt, at forbruget øges allerede nu, inden danskerne får pengene i hånden.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.