Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Krav om mundbind bliver indført i offentlig transport i Aarhus

Stigende coronasmitte i Aarhus betyder fra begyndelsen af næste uge krav om mundbind i offentlig transport.

Corona rammer verden
Aarhus Kommune er den seneste tid blevet ramt af stigende smittetal. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix De mange tilfælde af coronasmittede i Aarhus førte torsdag til tre hot spots. Fredag blev der fulgt op med krav om mundbind i offentlig transport og opfordring til at arbejde hjemme. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der indføres krav om mundbind i al offentlig transport i Aarhus fra næste uge af. Det sker som konsekvens af en stigende coronasmitte i byen.

Det står fast efter et møde fredag mellem sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og de øvrige partier i Folketinget.

- Vi skal ikke ud i en 11. marts igen med en omfattende nedlukning. Vi tror på, at vi med nålestiksoperationer som denne kan stoppe det her med en lokal indsats.

- Vi har den overbevisning, at aarhusianerne vil være med til det her, siger Heunicke efterfølgende til en række medier.

Sundheds- og Ældreministeriet er nu ved at udarbejde en bekendtgørelse med i alt ti tiltag, som skal dæmme op på smitten i Aarhus. Og et af tiltagene er altså kravet om mundbind i den offentlige transport. Tiltagene gælder i 14 dage til at begynde med.

Nye restriktioner i Aarhus

Den seneste tids stigende coronasmitte i Aarhus får sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at indføre en række restriktioner for den offentlige transport i byen.

Fredag orienterede han Folketingets partier om tiltagene. Der er ti i alt:

1. Krav om brug af mundbind i forbindelse med al kollektiv transport (tog, bus mv.).

2. Opfordring til at undgå offentlig transport, hvis andre transportmidler er mulige.

3. Opfordring til hjemmearbejde i videst muligt omfang.

4. Anbefaling om at begrænse trængslen i detailhandlen og skærpe andre smitteforebyggende tiltag i forbindelse med indkøb.

5. Opfordring til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet.

6. Opfordring til at følge Sundhedsstyrelsen gode råd for afholdelse af private fester.

7. Anbefaling om fysisk fremmøde i gymnasier og andre ungdomsuddannelser udskydes i 14 dage.

8. Anbefaling til, at ruskurser og andre arrangementer, som ligger forud for egentlig studiestart på videregående uddannelser aflyses eller udskydes.

9. Opfordring til, at flest mulige aktiviteter foregår udendørs.

10. Massiv informationsindsats målrettet borgerne i Aarhus.

Kilde: Mail fra Sundheds- og Ældreministeriet til sundhedsordførerne.

Tiltagene ventes at blive indført fra begyndelsen af næste uge. Enten fra mandag eller natten mellem mandag og tirsdag.

Der opfordres desuden til, at offentlig transport undgås, hvis andre transportmidler er mulige.

Både SF og Enhedslisten ytrer ønske om, at mundbind skal være gratis i den offentlige transport.

- Der må ikke være nogen undskyldning for ikke at bruge de mundbind, siger SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, i en skriftlig kommentar.

- Og personalet skal ikke gøres ansvarlige for om folk har råd til dem, eller har husket at få dem med eller ej. Mundbind skal bare være tilgængelige for alle og de skal være gratis, siger hun.

Derudover opfordres det til, at der "i videst muligt omfang" arbejdes hjemmefra, ligesom der er en anbefaling om at begrænse trængslen i detailhandlen.

Borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), siger i en pressemeddelelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at situationen er "særdeles alvorlig".

- Enhver har et ansvar i kampen mod coronaepidemien. Kun ved en stærk fælles indsats kan vi begrænse smitten, siger Jacob Bundsgaard.

Der er også anbefalinger til uddannelser, der lige om lidt byder nye studerende velkommen.

Det anbefales eksempelvis, at det fysiske fremmøde i gymnasier og andre ungdomsuddannelser udskydes i 14 dage.

Samtidig anbefales det, at ruskurser og andre arrangementer, som ligger forud for den egentlige studiestart, aflyses eller udskydes.

Aarhus Kommune er den seneste tid blevet ramt af stigende smittetal.

Fra onsdag til torsdag blev 34 personer smittet i kommunen, hvilket var omkring en fjerdedele af alle de smittede i Danmark.

Det har fået kommunen til at genindføre flere corona-restriktioner - blandt andet på Aarhus Universitetshospital og på sociale tilbud.

Torsdag afholdt borgmester Jacob Bundsgaard (S) et pressemøde med en stribe andre myndigheder om situationen.

Her understregede han, at Aarhus står i en alvorlig situation.

Torsdag afholdt borgmester Jacob Bundsgaard (S) et pressemøde med en stribe andre myndigheder om situationen.

Her understregede han, at Aarhus står i en alvorlig situation.

Det har blandt andet fået kommunen til at indføre såkaldte hotspots tre steder i byen, da de næste par dage ventes at byde på særdeles godt vejr.

På badestrandene Bellevue og Den Permanente i Risskov og den spanske trappe i midtbyen vil politiet i højere grad være til stede.

De vil på kort tid kunne indføre et reelt opholdsforbud i området, hvis der færdes for mange.

BRANCHENYT
Læs også