Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Russisk coronavaccine har skippet udviklingstrin

Mulig russisk vaccine mod covid-19 har ikke været igennem fase 3. Læs mere om stadierne her.

Corona rammer verden
Den russiske vaccine er blevet udviklet af Gamaleya-forskningsinstituttet.
Foto: Handout/Russian Direct Investment Fund/AFP

Rusland har tilsyneladende overhalet resten af verden indenom i jagten på en vaccine mod covid-19.

Tirsdag kunne præsident Vladimir Putin fortælle, at de russiske myndigheder har godkendt den første vaccine mod sygdommen.

Den er ifølge præsidenten klar til at blive masseproduceret, men det ser dog ikke ud til at komme danskerne til gode.

Eksperter peger nemlig på, at der er meget skrappe krav til vacciner i EU. Krav, som den russiske efter al sandsynlighed ikke lever op til.

Men hvilke faser skal et lægemiddel igennem, før det bliver godkendt til brug? Det kan du blive klogere på her:

  • Der ligger flere års arbejde, forud for at et lægemiddel testes på mennesker og siden kan blive godkendt.
  • Først skal der vises en effekt af det i laboratorieforsøg. Er der overbevisende resultater, bliver det testet på dyr.
  • Her stoppes mange forsøg, fordi midlet ikke er effektivt eller har uacceptable bivirkninger.
  • Er det ikke tilfældet, kan det testes på mennesker. Det skal godkendes af myndighederne i landet, hvor det sker.
  • I den første fase i det kliniske forsøg testes det på få - ofte omkring ti personer. Det kan være frivillige, raske personer.
  • Er der positive resultater, skrues antallet op til omkring 100 personer med den sygdom, som medicinen skal virke mod. Her undersøges blandt andet, hvilken dosis der er effektiv.
  • I den tredje fase undersøges medicinen i en stor gruppe under mere dagligdagsforhold. Det varer typisk flere år, og flere tusinde personer deltager.
  • Herefter kan selskabet, der udvikler medicinen, sende en ansøgning om at få det godkendt. Den skal indeholde dokumentation for virkning.
  • Det er derefter op til myndighederne at vælge, om det sker. I Danmark er det enten Lægemiddelstyrelsen eller EU-Kommissionen, der skal det.
  • Når midlet herefter er godkendt til salg, starter den fjerde fase. Her optimeres anvendelsen af medicinen.
  • Den russiske vaccine mod covid-19 har ikke været igennem fase 3 og er testet i mindre end to måneder på mennesker. Den sendes nu i fase 3.
  • Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, arbejdes der i øjeblikket på mindst fire mulige coronavacciner, der er i fase 3-stadiet.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

BRANCHENYT
Læs også