Politik

Regeringen vil give 38.000 danskere ret til at gå tidligere på pension

Et kriterium er afgørende for, om du er i målgruppen for regeringens forslag om en ny ret til tidlig pension.

Efter over halvandet års venten har Socialdemokratiet præsenteret sit udspil til ret til tidlig pension. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Har du været mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når du fylder 61 år, så vil du være i målgruppen for regeringens forslag om en ny ret til tidlig pension.

Det fremgår af udspillet »Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle« som regeringen præsenterede tirsdag eftermiddag.

»Vi vil indføre en ordning til jer, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. Som har betalt til velfærdssamfundet gennem et langt arbejdsliv og som ofte har knoklet i de allerhårdeste jobs. I skal have muligheden for at stoppe med at arbejde, inden I er slidt helt ned,« sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Horsens uden for slagteriet Danish Crown:

»Når man har arbejdet så mange år, som vi lægger til grund for den her model, så har man gjort det man skulle, så har man aftjent sin værnepligt.«

Helt centralt i modellen for tidlig pension står antallet af år, som man har været i arbejde, som 61 årig.

Har man til den tid været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år, vil man få adgang til pension et år tidligere end den gældende folkepensionsalder.

Har man været 43 år på arbejdsmarkedet, kan man gå fra to år tidligere, mens 44 år på arbejdsmarkedet betyder, at man kan gå på pension tre år før.

Der er ikke nogen, der skal måle eller veje dig eller vurdere, hvor meget du kan arbejde på en uge. Det bliver en rettighed, den enkelte har optjent

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister

En lønmodtager, der som 61-årig har været 42 år på arbejdsmarkedet, og som har en folkepensionsalder på 67 år, vil dermed kunne gå på pension som 66-årig. Et år tidligere.

En 61-årig med samme folkepensionsalder, der har været 44 år på arbejdsmarkedet, kan gå på pension som 64-årig.

Regeringen foreslår, at ydelsen for tidlig pension skal være 13.550 kr. om måneden før skat. Ydelsen skal dog sættes ned, hvis man har en pensionsformue på mere end 2 millioner kroner.

Når antallet af år på arbejdsmarkedet opgøres, så indgår både arbejde som lønmodtager og selvstændig samt arbejde i fleksjob og løntilskud.

Også perioder på dagpenge, og sygedagpenge indgår i opgørelsen, ligesom lønnet praktik på en arbejdsplads og perioder på barsel tæller med.

De nedslidte

Regeringen vil sende nedslidte danskere tidligere på pension. Men hvad er nedslidning, hvem gemmer sig bag statistikkerne, og hvad vil politikerne stille op? Jyllands-Posten stiller skarpt på den svære politiske diskussion og de mennesker, det handler om.

I opgørelsen over år på arbejdsmarkedet vil arbejde på deltid tælle lige så meget som arbejde på fuldtid. Det repræsenterer ifølge Mette Frederiksen et af »dilemmaerne« ved at lave en tidlig pension som en rettighed, der ikke kræver visitation hos myndighederne.

Deltid skal tælle som fuldtid for at tilgodese de kvinder, der for årtier tilbage i langt højere grad arbejdede på deltid, forklarede statsministeren.

»Derfor har vi valgt, at deltid tæller lige så meget som fuldtid. Hvis vi ikke havde det her element med, så ville den her ordning blive rigtig, rigtig skæv mellem med og kvinder. Den er fortsat skæv, men mindre skæv,« sagde hun.

Modsat f.eks. fleksjob eller den nye seniorpension, som blev vedtaget under VLAK-regeringen, så bliver den nye ordning en rettigheded uden visitation af myndighederne.

»Der er ikke nogen, der skal måle eller veje dig eller vurdere, hvor meget du kan arbejde på en uge. Det bliver en rettighed, den enkelte har optjent,« forklarede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på pressemødet.

Regeringens »ambition« er, at udspillet vedtages med virkning fra 1. januar 2021, hvor de første borgere vil kunne anmode om pensionen.

Hvis udspillet vedtages, venter regeringen, at de første danskere vil kunne gå på tidlig pension i 2022.

Regeringen skønner, at 38.000 personer vil opnå ret til tidlig pension i 2022. Af dem venter regeringen, at ca. 22.000 personer vil benytte sig af ordningen. Antallet af danskere, der får adgang til den tidlige pension, vil frem mod 2025 stige til ca. 49.000 fremgår det af udspillet.

I ordningens første år vil størstedelen af de borgere, der går på tidlig pension, komme fra andre offentlige ydelser som efterløn eller sygedagpenge, vurderer regeringen.

Det skønnes, at 6.000 borgere i 2022 vil komme på ordningen direkte fra beskæftigelse.

Planen koster fuldt indfaset 3,1 mia. kr. årligt. Det vil regeringen finansiere gennem bl.a. en tilbagerulning af skattelettelser for personer med høje indkomster samt et nyt loft over, hvor høje lønninger, som virksomheder kan trække fra i selskabsskat. Samtidig vil regeringen indfører en særlig selskabsskat for den finansielle sektor.


De første to år, hvor ordningen vil koste i alt 2,4 mia. kr., vil regningen dog blive betalt gennem det økonomiske råderum - og ikke af erhvervsliv og højere skatter, forklarede finansminister Nicolai Wammen.

Han lagde vægt på, at dele af erhvervslivet på grund af coronaepidemien er »meget hårdt ramt i øjeblikket«.

»Så de to første år klarer vi det i fællesskab, og derefter bliver det blandt andet bankerne og den finansielle sektor, der betaler en stor del af regningen,« sagde Nicolai Wammen.

Den nye ret til tidlig pension vil i kombination med finansieringen reducere det såkaldte arbejdsudbud med 9.000 personer.

BRANCHENYT
Læs også