Politik

Hvem har det hårdeste arbejde?

Regeringen vil give danskere med mange års hårdt arbejde ret til tidlig folkepension, men hårdt fysisk arbejde er ikke nødvendigvis det eneste, der trykker danskerne, viser en omfattende kortlægning af danskernes arbejdsmiljø.

Har gymnasielæreren eller tømreren det hårdest? Eller et helt tredje fag? Foto: Polfoto

Hvad vil det sige at have et hårdt arbejde, og hvem føler sig egentlig mest slidt?

Det spurgte Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) knap 38.000 beskæftigede danskere om i 2018.

Svarene bygger på deltagernes egen oplevelse af bl.a., om deres nuværende arbejde er fysisk hårdt, om de har følt sig stressede inden for de seneste to uger, og hvordan de vurderer deres egen arbejdsevne.

Regeringen vil give danskere med mange års hårdt arbejde ret til at komme på folkepension før den officielle folkepensionsalder.

Den nye rettighed er udformet, så den målretter sig mod ufaglærte og faglærte grupper, mens mellemlange eller lange videregående uddannelser i sig selv betyder så sen indtræden på arbejdsmarkedet, at folkepension før tid ikke ser realistisk ud.

Men mens det er hårdt at kravle rundt på et tag som tømrer, kan arbejdet som gymnasielærer slide på andre måder.

Læs danskernes svar her:

Størst grad af fysisk hårdt arbejde:

  • Tømrere og snedkere
  • Murere, vvs’ere m.fl.
  • Slagtere, bagere og fiskehandlere
  • Malere
  • Kokke og tjenere

Mindst grad af fysisk hårdt arbejde:

  • IT-konsulenter
  • Jurister
  • Revisorer, rådgivere og analytikere
  • Regnskabsmedarbejdere
  • Bogholdere


Mest stress inden for de seneste to uger:

  • Socialrådgivere
  • Læger
  • Gymnasielærere
  • Passagerservicemedarbejdere
  • Undervisere og forskere ved universiteter

Mindst stress inden for de seneste to uger:

  • Bygge- og anlægsarbejdere
  • Militærpersonale
  • Tømrere og snedkere
  • Jord- og betonarbejdere
  • Lastbilchauffører


Bedst selvvurderet arbejdsevne:

  • Ledere
  • Naturvidenskabelige akademikere
  • Revisorer, rådgivere og analytikere
  • Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
  • Regnskabsmedarbejdere

Dårligst selvvurderet arbejdsevne:

  • Passagerservicemedarbejdere
  • Køkkenmedhjælpere
  • Nærings- og nydelsesmiddelindustriarbejdere
  • Maskinførere
  • Jord- og betonarbejdere
BRANCHENYT
Læs også