Politik

Nu skal Arnes pension betales: Regeringen i opgør med høje direktørlønninger

Med sit pensionsudspil ønsker regeringen at gøre op med høje direktørlønninger ved at indføre et loft over selskabers fradrag for lønninger over 10 mio. kr. Men både erhvervslivet og en ekspert tvivler på, at loftet vil få en effekt.

Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på pressemøde på Danish Crown i Horsens tirsdag den 18. august 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fra 2023 vil selskaber ikke længere kunne få fradrag for lønninger på over 10 mio. kr. Således lyder det i regeringens nye pensionsudspil.

Loftet skal ifølge udspillet være med til at finansiere det nye udspil, men også forsøge at »modvirke en skæv lønudvikling for direktører mv. i særligt store selskaber,« som der står.

Selskaber har i dag fradrag for udgifter til løn i selskabets skattepligtige indkomst, hvis udgifterne er direkte tilknyttet driften af virksomheden.

Mens regeringen forventer, at loftet vil indbringe 100 mio. kr. årligt fra 2023, tvivler både erhvervslivet og eksperter på, at det vil have en effekt.

Hos Dansk Erhverv stiller man sig uforstående overfor det foreslåede loft, lyder det f.eks. fra Jacob Ravn, der er skattepolitisk chef i organisationen.

»Det er mærkeligt, at regeringen begynder at blande sig i erhvervslivets private løndannelse. Det er ikke noget, der normalt pålægges restriktioner skattemæssigt – i stedet overlades den til markedskræfterne,« siger han.

Jacob Ravn mener ikke, at de danske selskaber vil blive forhindret i at hente direktører til høje lønninger trods loftet, fordi der er tale om et »liebhavermarked«, hvor man ønsker at indhente de bedste af de bedste.

»Virksomhederne hyrer til den løn, som direktørerne eller medarbejderne kræver. Den vil være den samme, så det betyder nok, at virksomhederne sluger den selskabsskatteforhøjelse, som loftet vil give,« siger han.

En af Danmarks førende forskere inden for direktørlønninger stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, hvorvidt loftet får en effekt.

»Der er tale om peanuts for de virksomheder, som har lønninger i sådan en størrelsesorden, at de bliver ramt af loftet,« mener Ken L. Bechmann, professor ved CBS, og tilføjer:

»For en mindre virksomhed kan det være en høj løn, men for en stor, er det niveauet, markedet ligger på. Det er derfor samtidig et godt spørgsmål, hvor mange virksomheder loftet overhovedet rammer,« siger han.

Direktørlønningernes himmelflugt har været stærkt debatteret de seneste år og blussede især op sidste år, hvor det kom frem, at Nets-direktør Bo Nilsson kan ende med en milliardstor bonus blandt andet i forbindelse med et frasalg af selskabet til betalingsgiganten MasterCard.

Men Ken L. Bechmann tvivler på, hvorvidt loftet overhovedet vil have en effekt på bonusser af den art, som Bo Nilssons, fordi der er tale om et incitamentsprogram, hvor gevinsten kommer fra aktier eller aktieoptioner.

»Lige så snart, der er tale om aktieoptioner og lignende, er jeg i tvivl om, hvorvidt loftet overhovedet virker. Endvidere kan eksempelvis skatterådgivere typisk udvise en kreativitet, således det ikke bliver en hæmsko,« siger Ken L. Bechmann.

Han henviser blandt andet til, at man i USA i mange år har forsøgt sig med lignende tiltag. Her afspejler lønpakkerne ifølge ham, at man forsøger at omgå lofterne – også ift. fradragsretten.

»Min vurdering er, at det her mere er symbolpolitik. I Danmark har vi haft en tradition for, at politikerne ikke i for høj grad forsøger at detailregulere eller blande sig i den slags detaljer, så jeg synes, det er et skråplan.«

»Det er måske et vink med en vognstang om, at man vil forsøge at skride ind overfor de højeste direktørlønninger,« siger Ken L. Bechmann.

BRANCHENYT
Læs også