Finansministeren: Stormløb på tidlig pension vil ikke få regeringen til at smække kassen i
Finansminister Nicolai Wammen afviser, at regeringen vil indføre begrænsninger i retten til tidlig pension, hvis regeringens skøn om 22.000 brugere i 2022 skyder ved siden af skiven.
Regeringen kalkulerer i sit udspil »Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle« med, at 22.000 danskere i 2022 vil benytte sig af muligheden for at gå på tidlig pension.
Men skulle antallet vise sig at blive markant højere, afviser finansminister Nicolai Wammen, at kassen automatisk vil blive smækket i.
»Der er ikke begrænsninger i ordningen for tidlig pension, hvis der er flere end forudsat, der benytter sig af ordningen,« fastslår Nicolai Wammen.
Det sker i et svar til Folketinget.
Anledningen er et spørgsmål fra De Konservatives Naser Khader, der hæfter sig ved, at regeringens pensionsudspil ifølge de fremlagte papirer bygger på et meget usikkert skøn, når det gælder, hvor mange der vil optjene og gøre brug af retten til tidlig pension.
Da statsminister Mette Frederiksen sidste uge præsenterede udspillet på et pressemøde i Horsens uden for Danish Crown, var meldingen, at regeringen forventer, at udspillet vil give 38.000 personer ret til tidlig pension, når ordningen er fuldt indfaset i 2022.
Af dem skønnes ca. 22.000 at benytte sig af ordningen. Men – erkender regeringen – tallene er behæftet med stor usikkerhed.
»Det er bedste bud,« forklarer finansministeren opfølgende i svaret til Naser Khader og henviser til, at fremgangsmåden blot følger princippet for tildeling af andre offentlige ydelser.
Nicolai Wammen understreger imidlertid, at der som en del af ordningen er planlagt et serviceeftersyn af pensionsmodellen i 2030.
Samtidig vil der hvert år blive gjort status over brugen af ordningen, »så det bliver muligt at fremrykke serviceeftersynet, hvis anvendelsen af ordningen afviger væsentligt fra forventningen,« fastslår Nicolai Wammen.
Det ventes, at regeringens pensionsudspil fuldt indfaset gemmer på en årlig regning på 3,1 mia. kr.
Pengene vil regeringen bl.a. finde ved at tilbagerulle tidligere skattelettelser til topskatteydere, indføre et loft over virksomheders fradrag for høje lønninger, og indføre en særlig selskabsskat for banker, realkredit- og forsikringsselskaber.
