Politik

Tænketank: Regeringen burde give sin Arne-pension til de højtuddannede

Højtuddannede bidrager mere til velfærdssamfundet end ufaglærte. De betaler mest i skat og trækker mindst på velfærdsydelserne, lyder det fra tænketanken Kraka.

Bryggeriarbejder Arne Juhl har været frontfigur i Socialdemokratiets kampagne for en ny ret til tidlig pension, men hvis formålet er en velfortjent tak til dem, der har bidraget mest, er det de højtuddannede, som burde på pension før tid, argumenter tænketanken Kraka med tal for skattebetalinger og træk på velfærdsydelser. Foto: Joachim Ladefoged

Hvis formålet med regeringens forslag om tidlig pension er en velfortjent tak til de danskere, der har »bidraget meget til velfærdssamfundet«, sådan som argumentationen fra flere topsocialdemokrater har lydt på det seneste, er det de højtuddannede, der skal have penge for at forlade arbejdsmarkedet før tid.

Sådan lyder det fra tænketanken Kraka.

Danskerne med de længste uddannelser betaler nemlig klart mest i skat over et arbejdsliv, og de trækker samlet set også mindst på velfærdssamfundets kerneydelser - også når udgiften til deres lange og offentligt finansierede uddannelser tælles med.

»Først ville regeringen hjælpe nedslidte med Arne-udspillet. Nu er det så i stedet dem, der har bidraget meget til velfærdssamfundet, som man siger, at man vil hjælpe. Men det er ubestridt de højtuddannede, der har bidraget mest til velfærdssamfundet. De ufaglærte har bidraget økonomisk mindst og trukket mest,« siger vicedirektør i Kraka, Jens Hauch.

Jens Hauch medgiver, at højtuddannede i gennemsnit lever længere end ufaglærte og faglærte. Han mener dog ikke, at man kan tale om, at ufaglærte og faglærte i stedet for økonomi bidrager med tabte leveår.

»Det er sjældent jobbet i sig selv, der slår folk ihjel. Desværre har en del ufaglærte og faglærte flere livstilssygdomme. Nogle ryger mere, drikker mere og spiser mere usundt,« siger Jens Hauch.

Debatten om nedslidning er ifølge Jens Hauch skæv.

»Målt på antal løftede kilo over et arbejdsliv har ufaglærte givetvis bidraget mest, men nedslidning er ikke kun fysisk. Hvad med en psykisk nedslidt lærer, sygeplejerske eller for den sags skyld børsmægler? Man overser psykisk belastende job. Og har studerende, der stresser over deres eksamener, ikke også bidraget?« spørger Jens Hauch.

Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) afviser kritikken. Han mener, at det er indlysende, hvem der har behov for at trække sig tilbage før tid - og med en velfortjent tak.

»Vi har sagt, at vi vil give rettigheden til dem, der har arbejdet i flest år, som kom på arbejdsmarkedet, da de var 17-18-19 år, og som har udsigt til at blive syge og dø før andre,« siger han.

Leif Lahn Jensen afviser, at kortere levetid er folks egen skyld, fordi de ryger og drikker mere og spiser usundt.

»For dem ude i skurvognen findes der måske heller ikke altid både en frugtordning og et fitness-tilbud. Det her handler om folk, der har ligget på deres knæ i kulden og lagt brosten. Jeg har svært ved at forstå, at man ikke kan se, at folk bliver nedslidte, når de har haft hårdt arbejde, siden de var en 16-17 år,« siger han.

Regeringen fremlagde for nylig sit forslag om en ny ret til pension et, to eller tre år før den officielle folkepensionsalder for folk, der har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år. Ancienniteten opgøres, når man bliver 61 år, og det vil i praksis sige, at man senest skal være startet med at arbejde som 19-årig.

Regeringen går efter en politisk aftale om den nye pensionsrettighed inden efterårsferien. Forhandlingerne er dog endnu ikke for alvor gået i gang.

BRANCHENYT
Læs også