Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Statsministeriet holder pressemøde om corona

Mødet holdes i spejlsalen i kl. 14.00.

Corona rammer verden
Det var 11. marts at den første nedlukning af Danmark blev annonceret af Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriet. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde kl. 14.00 fredag eftermiddag, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Mødet holdes i Spejlsalen og alt, der er oplyst indtil nu, er at det handler om Covid-19 i Danmark.

Det er endnu ikke oplyst, hvem der deltager på pressemødet, men ved tidligere lejligheder har coronapressemøder i Statsministeriet for uden Mette Frederiksen haft deltagere fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Smittetallene har været stigende i Danmark i den seneste tid. Torsdag blev der registreret 453 nye corona-smittede, og samme dag trådte der også yderligere restriktioner i kraft i hovedstadsområdet.

Her blev blev det påbudt at alle restauranter, cafeer og barer skal lukke kl. 22.00 og at man skal have mundbind på, når man ikke sidder ned.

Det blev meddelt på det seneste store corona-pressemøde, som myndighederne holdt i tirsdags.

Her fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke, at smittetallene var stigende, og han opfordrede desuden til, at man igen begyndte at gøre som i foråret, da Danmark lukkede ned.

»Vi anbefaler også, at hjemmefester slutter kl. 22. Vi skal alle tage ansvar på os. Vi skal finde samfundssindet, som vi viste i foråret, frem igen,« sagde Magnus Heunicke.

De seneste tal fra torsdag viser, at der er 60 coronasmittede personer indlagt på danske hospitaler. Dermed er vi på det parameter endnu meget langt fra den hårdeste periode i foråret, hvor hospitalerne på det værste tidspunkt havde 535 indlagte coronapatienter.

BRANCHENYT
Læs også