Fortsæt til indhold

Coronasmittede Trump flyttes til hospital de næste dage

Læger har opfordret USA's præsident, der er smittet med coronavirus, til at lade sig indlægge de næste dage.

Politik
/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, der er blevet testet positiv for coronavirus, flyttes til et militærhospital de næste par dage.

Det oplyser en talskvinde for Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 74-årige præsident bliver flyttet til en særlig stue på Walter Reed National Military Medical Center i Bethesda, Maryland.

Her skal han for en sikkerheds skyld opholde sig de kommende dage, oplyses det. Beslutningen er truffet som følge af en opfordring fra læger, oplyser en unavngiven embedsmand i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.