Politik

Flere brancheorganisationer kritiserer finanseringen bag retten til tidlig pension

Natten til lørdag indgik regeringen, SF, EL og DF en aftale om ret til tidlig pension. Flere brancheorganisationer roser aftalen, mens andre kritiserer finansieringen bag.

Regeringen er blevet enig med SF, EL og DF om at indføre en ny ret til tidlig pension. Arkivfto

Efter regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti natten til lørdag indgik en aftale om ret til tidlig pension, har reaktionerne fra dansk erhvervsliv været mange.

Mens flere brancheorganisationen ikke holder sig tilbage med rosende ord og kalder den nye aftale for en »sejr« for medlemmerne, retter andre organisationer skarp kritik af den måde, hvorpå pensionsaftalen er finansieret.

Bl.a. kritiserer Finans Danmark, der er brancheorganisationen for bl.a. penge- og realkreditinstitutter, finansieringen bag den nye aftale.

Fakta: Aftale om ret til tidlig pension
  • Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
  • Med aftalen prioriterer aftalepartierne at afsætte cirka 3,5 milliarder kroner årligt til en ret til tidlig pension.
  • Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med enten elevløn eller SU også med. På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man eksempelvis har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs ad flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.
  • I aftalen er der også fokus på at styrke arbejdsmiljøet. Der er eksempelvis afsat 100 millioner kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Derudover bliver der sat penge af til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor.
  • Aftalepartierne er enige om, at personer tilmeldt efterlønsordningen skal have mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Der sker ikke andre ændringer i efterlønsordningen.
  • 41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
  • Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.
  • Aftalen finansieres blandt andet gennem et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.
  • Regeringen vil i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.

I alt har aftalepartierne prioriteret at afsætte omkring 3,5 mia. kr. årligt til retten til tidlig pension. En del af penge kommer ved, at der indføres en særskat for den finanselle sektor, hvilket ifølge Finans Danmark vil ramme sektoren negativt.

»Vi har forståelse for ønsket om tidligere pension for udvalgte grupper. Men vi synes det er forkert, at én specifik reform skal betales af én specifik branche, en branche som i øvrigt ikke nedslider de grupper, som ordningen er tiltænkt. Der mangler fortsat fagøkonomiske argumenter, som vi desværre ikke har set i debatten. I stedet er vi blevet mødt med argumenter i flere retninger, hvoraf langt de fleste er faktuelt forkerte,« siger adm. direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard.

Ifølge aftalen sender den nye pensionsordning en regning til finanssektoren på 1,26 mia. kr. Ligesom den bl.a. finansieres ved, at den foreslåede ekstra aktieskat fjernes. Derudover skal pengene til aftalen bl.a. findes ved en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats samtidig med, at også de ellers planlagte lettelser af det såkaldte investorfradrag og den aktiesparekonto afskaffes.

Derudover finansieres aftalen også gennem en ny lagerskat, og netop den del af aftalen ser Ejendom Danmark kritisk på.

Organisationen mener nemlig, at den nye lagerskat vil betyde tab af arbejdspladser, færre nye boliginvesteringer og tage kapital fra klimarenoveringer.

»Lagerskatten er et stød for ejendomsbranchen, der vil få konsekvenser for hele samfundet. Vi mangler for eksempel boliger i de store byer, men regeringens nye skat vil tage farten ud af både nybyggeri og renoveringer,« siger Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendom Danmark.

Anderledes positivt lyder det fra bl.a. Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F, Dansk Metal og Ledernes Hovedorganisation, der har overvejende rosende ord til den nye pensionsaftale.

»I alt for mange år har der ikke været nok fokus på nedslidte, og alt for mange har ikke haft muligheden for en ordentlig seniortilværelse. Med denne brede aftale tager vi et rigtig godt skridt på vejen. Den vil utvivlsomt hjælpe mange, der har knoklet i store del af deres liv. Aftalen er en klar sejr for lønmodtagerne,« siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal, der er det forbund med den næststørste andel af medlemmer, som ifølge den nye aftale vil være berettiget til en tidlig tilbagetrækning.

Den holdning deler viceadm. direktør hos Dansk Industri, Kim Graugaard, imidlertid ikke. Han håber, at regeringen snarest muligt vil fremlægge initiativer, der kan »sikre de fornødne medarbejdere« til danske virksomheder. Hvis ikke det sker vil aftalen få »yderligere negative konsekvenser«, mener han.

»Aftalen vil bruge mange penge på at trække tusinder af raske og arbejdsdygtige medarbejdere ud af arbejdsmarkedet. Det er uheldigt i en situation, hvor seniorerne fylder mere og mere på arbejdsmarkedet som erfarne og vigtige medarbejdere, og vi ser ind i en fremtid med mangel på ikke mindst dygtige faglærte,« siger Kim Graugaard.

En kritik, der ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke er berettiget.

»Det er rent hysteri, når nogle kritiserer tidlig pension for at trække raske personer ud af arbejdsmarkedet. De kommende års stigning i efterløns- og folkepensionsalderen vil give langt flere hænder på arbejdsmarkedet end dem, der vælger at gå tidlig på pension. I udgangspunktet er der i 2025 udsigt til knap 80.000 flere hænder i 2025. Det billede vil en ret til tidlig pension ikke ændre afgørende på,« siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.

BRANCHENYT
Læs også