Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Pelosi og Mnuchin fortsætter forhandlinger om hjælpepakke

Corona rammer verden
Demokraternes forhandlingsleder, Nancy Pelosi, og den republikanske finansminister, Steven Mnuchin, er endnu ikke nået til enighed om en aftale. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

Forhandlingerne om en ny stimuluspakke til den coronaramte amerikanske økonomi fortsætter torsdag, hvor Demokraternes forhandlingsleder, Nancy Pelosi, og den republikanske finansminister, Steven Mnuchin, igen skal forsøge at blive enige.

Det skriver Bloomberg.

I et tweet skriver Nancy Pelosis talsmand, Drew Hamill, at en samtale mellem Pelosi og Mnuchin onsdag har bragt parterne tættere på en aftale.

- Med udvekslingen af juridiske formuleringer, er vi bedre forberedt på at nå et kompromis på flere punkter, skrev Drew Hamill onsdag på Twitter.

Han skrev desuden, at uenighederne fortsat er snævret ind til at handle om blandt andet en national teststrategi og en kontaktopsporingsplan, men at parterne skal mødes igen i dag, torsdag.

Meldingen kommer efter stigende bekymring for, om det kan lykkes Demokraterne og Republikanerne at blive enige om en aftale.

Onsdag beskyldte præsident Donald Trump demokraterne for at være modvillige og trække forhandlingerne i langdrag.

Ifølge Bloomberg har Senatets republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, ikke afgivet nogen løfter om, hvornår Senatet vil indgå en kompromisaftale, og en række højtstående republikanere har udtrykt skepsis for, om kammeret overhovedet vil stemme om en kompromisaftale selv efter valget.

Nancy Pelosi, der også er formand for Repræsentanternes Hus, havde tidligere på ugen sat tirsdag som tidsfrist for at nå til enighed, hvis en ny stimuluslov skulle stemmes igennem inden præsidentvalget den 3. november. Men da parterne ikke kunne blive enige, lød det i stedet fra Pelosi, at hun håbede på, at en aftalen kunne nås i denne uge.

Tirsdag forhøjede Det Hvide Hus sit bud på en hjælpepakke til 1880 mia. dollar mod senest 1800 mia. dollar.

Oprindeligt ønskede Demokraterne, at denne fjerde hjælpepakke skulle være på 3400 mia. dollar, men Pelosi har siden foreslået et kompromis ved 2200 mia. dollar. Det Hvide Hus' udgangspunkt har været 1000 mia. dollar, men i forrige uge bød finansministeren ind med først 1600 mia. dollar og siden hen 1800 mia. dollar.

I USA har man indtil nu vedtaget tre hjælpepakker til samlet 3300 mia. dollar. Støtten begyndte dog at løbe ud med udgangen af juli.

BRANCHENYT
Læs også