Tæt præsidentkapløb vækker skepsis - tager meningsmålingerne fejl igen?

Efterhånden som stemmerne er tikket ind i staterne, er det blevet klart, at kapløbet er tæt, og at det ikke bliver en overlegen sejr til Joe Biden, hvilket flere meningsmålinger ellers pegede på før det amerikanske præsidentvalg.

Det har været med til at få finansmarkederne, som i store træk forventede en Joe Biden-sejr frem til præsidentvalget, til at give store udsving ovenpå den nye usikkerhed.

Men har meningsmålingerne så fejlet igen, som de gjorde ved seneste valg i 2016, hvor Donald Trump mod alle odds slog Hillary Clinton? Nej, siger Derek Beach, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og førende ekspert i amerikansk politik.

»Indtil videre har jeg ikke set stater, hvor jeg tænker, at målingerne har ramt virkelig skævt. Florida er måske der, hvor afvigelsen har været størst, men flere stater ser ud til at ramme inden for usikkerheden,« siger han.

Historien om Florida er altså en udstikker. Her lød det i målingerne, at Joe Biden ville vinde med 2-2,5 pct., men Donald Trump ser ud til at vinde staten med ca. 3 pct.

Grunden til overraskelsen er, at bl.a., at der været over 100.000 flere stemmer på Republikanerne, end der plejer i Miami-Dade-distriktet.

»Trump har formentlig fået flere nye vælgere, som måske er nogle af de spansktalende eksil-cubanere og -venezuelanere, der ikke normalt er så flittige til at stemme,« lyder det fra Derek Beach.

Usikkerheden ved meningsmålingerne er normalt 4-5 pct. til amerikanske præsidentvalg sammenlignet med i Danmark, hvor den ofte er ca. 2 pct. Det skyldes bl.a. usikkerhed om, hvorvidt de adspurgte reelt set stemmer.

»Vi har ikke set de samme skæverter som for fire år siden, hvor målingerne ramte 6-8 pct. ved siden af i en stat som Ohio. Lige nu ser det ud til, at den store usikkerhed falder til fordel for Donald Trump,« mener Derek Beach.

Til trods for, at resultaterne indtil videre har holdt sig inden for den statistiske usikkerhed, mener andre eksperter, at det foreløbige resultat er et udtryk for, at meningsmålingerne er helt galt på den - igen.

Salvatore Babones, en amerikansk professor i politisk sociologi ved University of Sydney, mener, at meningsmålingerne har fejlet endnu engang - og deres fejlmargin kun vil blive større fremadrettet.

»I mobiltelefonens tidsalder besvarer få mennesker opkald fra ukendte numre, og endnu færre vil tale med en interviewer - som, uden de ved det, kan være en svindler i forklædning,« skriver Salvatore Babones i et opinionsindlæg til den australske avis Sydney Morning Hearld.

Han henviser til en rapport, hvori den uafhængige tænketank Pew Research Center skriver, at dets svarprocent er styrtdykket fra 36 pct. til 6 pct. over de seneste to årtier. Modsat andre institutter ringer tænketanken til respondenter flere gange, hvis de ikke svarer.

På samme tid mener Salvatore Babones, at det ikke vil være overraskende, hvis Trump-vælgere helst vil holde deres politiske holdninger for sig selv af frygt for f.eks. at blive stemplet som racist.

Det kan være endnu en årsag til upræcise meningsmålinger.

»Rasmussen havde den meningsmåling, der kom tættest på at forudsige resultatet af valget i 2016. (...) I stedet for at bruge mennesker, som i andre store meningsmålinger, bruger Rasmussen en forudindspillet stemme.«

Formiddag dansk tid smed Donald Trump det, som kan betragtes som en bombe i valget, da han erklærede sig som vinder og samtidig meddelte, at han ville gå til Højesteret for at stoppe optællingen af brevstemmer i den vigtige svingstat Pennsylvania. Det kan vende op og ned på billedet.

Over en million stemmer mangler fortsat af blive talt op i Pennsylvania, og indtil på fredag kan endnu flere brevstemmer ankomme, som tælles med. Men de kan blive kendt ugyldige, hvis Trump vinder en evt. højesteretssag.

»Hvis det lykkes Trump at få annulleret 1,4 mio. stemmer, så er det klart, at meningsmålingerne rammer fuldstændig skævt. Så vil USA ikke være et demokrati, men en bananrepublik,« mener Derek Beach.