Meningsmålingerne tog fejl i 2016 - men risikerer vi, at de gør det igen? Her er dommen fra en ekspert

Mange meningsmålinger peger på en overlegen sejr til Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden i tirsdagens præsidentvalg. Det gjorde de også for fire år siden, da hans partifælle Hillary Clinton tabte til Donald Trump.

Men kan vi så stole på meningsmålingerne denne gang?

Ja, mener Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter i amerikansk politik - med forbehold.

Han forklarer, at netop amerikanske meningsmålinger, især til præsidentvalget, er forbundet med stor usikkerhed.

»Meningsmålinger i USA er meget komplicerede. Man kan ikke gøre som i Danmark, hvor man blot spørger vælgerne og ser på demografiske forhold,« siger Derek Beach.

Årsagen er ifølge ham, at amerikanerne skal registrere sig som vælgere, og at der samtidig er større usikkerhed om, hvorvidt de overhovedet stemmer.

Når analyseinstitutterne udarbejder målingerne, er de nødt til at estimere, hvem der reelt set kommer til at stemme. Til det bruger de modeller, som vægter vælgerne efter sociodemografiske forhold som alder og uddannelse.

Helt enkelt betyder det, at svaret fra en ung, lavt uddannet amerikaner, der er mindre tilbøjelig til at stemme, måske vægter med 30 pct., hvorimod en højt uddannet vælger vægter 90 pct. Dertil regnes også for valgdeltagelse.

»Faktorerne, man regnede med i 2016, tog udgangspunkt i historiske erfaringer. Folk med en lav uddannelse plejede f.eks. ikke at vægte særlig højt. Det er en fin antagelse, så længe de opfører sig, som de plejer, men det gjorde de slet ikke, da Donald Trump stillede op,« siger Derek Beach.

Han fastslår, at institutterne sandsynligvis ikke begår samme fejl igen i år, da de har justeret deres modeller efter sidste præsidentvalg.

»Men det er stadigvæk muligt, at der opstår nye fejl, hvis vælgerne opfører sig meget anderledes end i 2016. Så får vi bare nye problemer,« siger han.

Generelt set er det ifølge Derek Beach svært at lave præcise målinger i USA sammenlignet med andre lande. Man skal derfor hæfte sig ved, at de har en usikkerhed på mindst 5 pct. mod normalt ca. 2 pct. i danske valgmålinger.

Lige nu betragtes Joe Biden som storfavorit til at vinde præsidentvalget med 51,8 pct. af stemmerne mod 43,4 pct. til Donald Trump på nationalt plan, ifølge mediet FiveThirtyEight, som beregner gennemsnittet af målingerne.

Men for at få et mere retvisende billede skal man ned i de enkelte delstater og se på meningsmålingerne – især i svingstaterne – påpeger Derek Beach.

Her er kapløbet mere snævert, og mens størstedelen af meningsmålingerne fortsat forudser en Joe Biden-sejr i flere nøglestater, så er der også dem, som skiller sig ud fra flokken og giver Donald Trump flertallet af stemmerne.

Heriblandt er analyseinstitutterne Trafalgar og Rasmussen, som til valget i 2016 var nogle af de få, som ramte mest plet med deres forudsigelser. Men selvom det måske er fristende, bør man ikke sætte sin lid til dem, lyder det.

»Særligt Trafalgar bliver ikke anset som et seriøst meningsmålingsinstitut, fordi man ikke rigtig ved, hvad deres metode er. Og bare fordi, de fik succes med at forudsige resultatet i nogle stater i 2016, er det ikke ensbetydende med, at det er dem, som har ret. Blinde høns finder også korn,« siger han.

Det er ikke blot Trafalgar og Rasmussen, som peger på Trump som vinder af en række vigtige svingstater. Selzer & Company, som ifølge Derek Beach har en gylden standard for meningsmålinger, spår en storsejr på +7 pct. til Trump i svingstaten Iowa – stik modsat andre anerkendte institutter.

Meningsmålingerne har taget fejl, og de kan ende med at gøre det igen. Det betyder dog ikke, at de ikke kan bruges til at tegne et billede af udfaldet.

»Man bør behandle dem som et menneskeligt produkt. De er usikre og kan tage fejl. Lige nu giver de et klart signal om, at der skal virkelig mærkelige ting til, for at Donald Trump vinder præsidentvalget,« mener Derek Beach.

»Hvis der er store systematiske fejl til Trumps side, skal man huske, at det også kan gå den anden vej, og vi går fra en snæver sejr til Joe Biden til en jordskredssejr. Det ene er lige så sandsynligt som det andet,« siger han.