Erhverv

Karsten Ree: »Hvis jeg skulle stemme med hjernen, burde jeg være med en mand som Biden«

Storinvestoren Karsten Ree har anseelige summer placeret i selskaber som kinesiske Alibaba og danske Vestas, og han følger derfor spændt med i, hvad resultatet af den amerikanske valgkamp bliver.

Artiklens øverste billede
Karsten Ree har haft kæmpe succes med sine investeringer i blandt andet amerikanske techvirksomheder. Foto:Stine Bidstrup

Storinvestoren Karsten Ree blev i første omgang millardær på salget af Den Blå Avis, men siden er formuen vokset gevaldigt på baggrund af en række rentable investeringer i blandt andet amerikanske tech-selskaber som Apple, Amazon og Google.

I dag har han positioner i det kinesiske selskab Alibaba, mens han for få måneder siden lavede et stort opkøb i den danske vindmøllekoncern Vestas. Sidstnævnte investering udgør hele 10 pct. af aktieporteføljen hos Karsten Ree, der ifølge Berlingske Business er nummer 39 på listen over Danmarks rigeste med en formue på 3,5 mia. kr., hvilket er 0,9 mia. kr. mere end sidste år.

I forhold til spørgsmålet ”Trump eller Biden?”, er storinvestoren splittet. Den ene kandidat er sandsynligvis bedre for Karsten Rees anseelige investeringer i Alibaba, mens den anden kandidat er lige det, han mener, USA og det generelle verdenssamfund har brug for.

På den ene side har han som Alibaba aktionær oplevet rystende hænder i de sidste fire år, når præsident Donald Trump har været hård i retorikken mod fremstående kinesiske virksomheder.

»Hvis jeg skulle stemme med hjernen, så burde jeg være med en mand som Biden. Der bliver fred og mindre krig med de kinesiske techselskaber, hvis han bliver valgt. Det ville være klogt af mig, hvis jeg kunne og skulle stemme,« siger Karsten Ree, som dog ikke mener, at demokraternes Joe Biden nødvendigvis er det bedste valg til at tackle de udfordringer USA står overfor på den globale, storpolitiske scene.

»I virkeligheden er jeg af den opfattelse, at det er bedst for USA, at Trump bliver siddende der fire år endnu, som verden ser ud lige nu. Der skal en grovsleben mand til for at få de ting på plads, der hedder en uartig Putin og alt det, der buldrer og brager i stillehavet med kineserne, der vil dominere hele den region. Jeg tror på en roligere verden med Trump,« siger Karsten Ree.

Udover teknologivirksomhederne er Karsten Ree også begyndt at skele mod den grønne energisektor. For tre-fire måneder siden placerede han derfor et beløb i Vestas-aktien, som tidligere nævnt udgør 10 pct. af hans samlede portefølje.

Medier og profilerede individer med viden om området har udtrykt en opfattelse af, at en sejr til Joe Biden ville være at foretrække for den grønne energisektor og eksempelvis også den danske eksport af samme.

Karsten Ree er imidlertid ikke overbevist om, at valget af præsident nødvendigvis kommer til at få den store betydning for producenterne af isenkræm til grøn energi.

For det første fordi, at han mener, at staterne er positive og gør det, de selv finder rigtigt på området, uagtet hvem der sidder i det hvide hus.

Og for det andet fordi, han tror, at repuplikanernes Donald Trump også har øjnene rettet mod det grønne. Den siddende præsident skilter bare ikke så meget med det.

»Jeg tror ikke, det betyder spor for den grønne energisektor, hvem der vinder. Trump er jo ikke imod det, han taler bare for alle de vælgere i rustbælterne og andre steder med kulminer og lignende for at få de stemmer,« siger storinvestoren og uddyber:

»Han er sgu da godt klar over - inderst inde - at det skal den vej, men altså.. Det bliver man jo ikke præsident af.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.