Politik

Regeringens nye skattereform indeholder både afgiftsforhøjelser og skattelettelser

Regeringen har mandag præsenteret første del af sit udspil til en grøn skattereform, der skal være med til at reducere CO2-udledningen i 2030.

Skatteminister Morten Bødskov. Arkivfoto: Anders Brohus

Regeringens såkaldte grønne skattereform indeholder både pisk og et par gulerødder til dansk erhvervsliv.

Skatteminister Morten Bødskov og klimaminister Dan Jørgensen har mandag formiddag præsenteret første del af regeringens udspil til en ny skattereform, der skal være med til at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.

Konkret kan de danske virksomheder se frem til stigende energiafgifter, mens de kommende år også byder på skattelettelser for flere mia. kr., der skal være med til at sætte fart under den grønne omstilling.

»Det, regeringen præsenterer i dag, er en grøn kickstart, der både skal skabe flere arbejdspladser, men også bevæge os i retning mod et mere grønt Danmark,« siger skatteminister Morten Bødskov på pressemødet.

Regeringen lægger i udspillet op til at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. gigajoule i perioden 2023-2025.

Forhøjelsen sker på tværs af alle brancher.

Det betyder, at industrien med almindelige processer, hvor man i dag betaler 4,5 kr. i energiafgift pr. gigajoule, fremover skal betale 10,5 kr. pr. gigajoule.

I landbruget og i gartneribranchen, som i dag betaler 1,5 kr. pr. gigajoule, hæves afgiften til 7,5 kr. pr. gigajoule.

Virksomheder med såkaldte mineralogiske processer, der i dag ikke betaler energiafgift, vil fra 2025 betale 6 kr. i energiafgift pr. gigajoule.

Den samlede regning til erhvervslivet ved at hæve energiafgiften vil i perioden 2023-2025 blive på 715 mio. kr., viser udspillet.

Ifølge regeringens beregninger vil forhøjelsen af energiafgiften reducere CO2-udledningen med ca. 0,5 mio. ton i 2025. Det betyder, at der skal findes tiltag, der reducerer udledningen med yderligere 16 millioner ton, hvis 2030-målet skal i hus.

Mens regeringen med den ene hånd hæver energiafgiften, indfører den samtidig en række midlertidige skatte- og afgiftslempelser med den anden, der skal hjælpe virksomhederne til at omlægge produktionen til en mere klimavenlig udgave.

Konkret vil regeringen i perioden 2021-2025 indføre afgiftslempelser for samlet 5,25 mia. kr. Fraregner man de stigende energiafgifter på 715 mio. kr. i perioden, betyder det, at den samlede nettokompensation til erhvervslivet vil blive på 4,5 mia. kr.

Regeringen foreslår i udspillet, at der indføres et investeringsvindue i årene 2021 og 2022, der giver virksomhederne mulighed for at fradrage 116 pct. af værdien på nye og mere energivenlige produktionsmaskiner. Investeringsvinduet forventes samlet at medføre lempelser for 3,3 mia. kr.

Samtidig vil regeringen også forhøje grænsen for straksafskrivninger på maskiner fra 14.100 kr. til 30.000 kr., ligesom regeringen vil fastholde bundfradraget i svovlafgiften og udvide den såkaldte Erhvervspulje med 315 mio. kr. i årene 2021-2025.

BRANCHENYT
Læs også