Serier

Jobcentre skal hjælpe ledige som om, coronakrisen ikke var indtruffet

Kommunerne kalder det idiotisk, men f.eks. ledige piloter får nej til kurser og uddannelse, fordi statistikker fra før coronakrisen siger, at der er mangel på deres arbejdskraft.

Corona rammer verden
Hjælpen til ledige er styret ud fra statistikker, der skuer bagud, men det nytter ikke kun at se bagud, når virkeligheden forandrer sig, mener Kommunernes Landsforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Arkivfoto: Mathias Svold

Coronakrisen har sat en fed streg under et af problemerne med den nuværende beskæftigelsesindsats og den konkrete hjælp til ledige på landets jobcentre.

Hjælpen til ledige baserer sig nemlig på, hvordan arbejdsmarkedet har set ud, og ikke på, hvordan det kommer til at se ud, mener såvel Kommunernes Landsforening (KL) som fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Konkret betyder det, at nogle af de faggrupper, der er hårdest ramt af coronakrisen, f.eks. piloter og ansatte på rejsebureauer, får nej til kurser og uddannelse, fordi der før krisen var rift om deres arbejdskraft.

Ligesom den grønne omstilling og de mange tusind nye job her ikke bliver tænkt ind i tilbuddene til de ledige.

Der sker, fordi beskæftigelsesindsatsen styres ud fra statistikker over beskæftigelse, ledighed, jobomsætning og undersøgelser om forgæves rekrutteringer hos arbejdsgiverne.

»Coronakrisen har til fulde demonstreret, at den måde at styre indsatsen på simpelthen ikke er aktuel i forhold til at favne de udfordringer, vi står overfor,« siger Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s arbejdsmarkedsudvalg.

Følgende eksempel er ifølge Thomas Kastrup-Larsen langt fra kun tænkt:

En pilot træder ind på jobcenteret. Han er blevet ledig som følge af coronakrisen, der har fået flyselskaber verden over til at aflyse store dele af deres ruteprogram og forvandlet lufthavne til spøgelsesbyer.

Piloten vil gerne på kursus eller tage en uddannelse med en ny fremtid i. Her skal jobcentret svare nej, for ifølge de gældende statistikker er piloter efterspurgte på arbejdsmarkedet, så den ledige pilot skal bare i arbejde igen i morgen.

Men det lyder jo idiotisk?

»Ja, det er også idiotisk,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

KL og FH vil have det gældende styringsredskab, den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, suppleret med redskaber, der også ser to-tre år fremad.

Næstformand i FH, Ejner K. Holst, understreger, at den bagudskuende tilgang også står i vejen for, at jobcentrene kan tilbyde ledige uddannelse, så de kan kvalificere sig til nogle af de mange job, som den grønne omstilling ventes at føre med sig.

For nylig estimerede Dansk Energi, at den grønne omstilling vil skabe op mod 290.000 nye job i årene frem mod 2030, og at hovedparten vil være job til faglærte og ufaglærte med de rette kvalifikationer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremhæver, at arbejdsmarkedsbalancen bygger på de nyeste data og oplysninger, og at fakta ifølge ham er bedre end vurderinger, skøn og ønsker.

»Jeg kan godt forstå, at det kan opleves som en ulempe, at arbejdsmarkedsbalancen opdateres to gange årligt og derfor ikke med det samme tager højde for f.eks. ekstraordinære situationer som covid-19. Men Beskæftigelsesministeriet kender ikke nogen prognose eller andet system, som vil kunne opfange så pludselig en vending. Det ville også rejse spørgsmålet om, hvornår man vender tilbage til normalsituationen,« siger han.

Peter Hummelgaard understreger dog, at han gerne lytter til gode forslag til forbedringer.

BRANCHENYT
Læs også