Politik

Frankrig lufter trussel om veto mod brexit-aftale

Advarslen blev fremsat af Frankrigs udsending under et EU-møde onsdag, hvor EU's chefforhandler, Michel Barnier, fik at vide, at det ville se skidt ud, hvis han indgik en aftale, blot for at se, at der senere blev nedlagt veto mod den. Foto: Bloomberg/Geert Vanden Wijngaert

Frankrig lægger nu ekstra pres på EU under forhandlingerne med Storbritannien om en handelsaftale i forbindelse med brexit.

Det sker med en advarsel om, at landet kan nedlægge veto mod en ny aftale, hvis ikke det er enig i aftalens vilkår, skriver Bloomberg News.

Advarslen blev fremsat af Frankrigs udsending under et EU-møde onsdag, hvor EU's chefforhandler, Michel Barnier, fik at vide, at det ville se skidt ud, hvis han indgik en aftale, blot for at se, at der senere blev nedlagt veto mod den.

Det fremgår af en note fra mødet, som Bloomberg har set.

Når aftalen er indgået, skal den godkendes enstemmigt af EU's medlemslande, skriver Bloomberg.

Forhandlingerne har foreløbigt stået på i ni måneder, men er på et afgørende stadie, hvor begge parter giver udtryk for, at en aftale kan indgås i løbet af få dage. For at nå dertil, skal der dog stadig indgås kompromiser.

Frankrig anfører en gruppe af lande, der er bekymrede for, at Barnier vil give store indrømmelser til slut blandt andet på fiskeriområdet, men også i forhold til vilkår, der skal sikre, at britiske virksomheder ikke får unfair konkurrencefordele.

På onsdagens møde fik Frankrigs synspunkter blandt andet opbakning fra Belgien, Holland og Danmark, skriver Bloomberg.

BRANCHENYT
Læs også