Politik

EU-lande skærper klimamål markant dagen før udmelding til FN

Især Polen kæmpede hårdt for at sikre sig penge, og derfor tog det hele natten at enes om EU's 2030-klimamål.

EU-landene blev fredag enige om et skærpet reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 efter maratonforhandlinger, der først sluttede, da solen stod op over Bruxelles. Arkivfoto: REUTERS/David Gray

Efter en lang nats forhandlinger er EU's stats- og regeringschefer fredag morgen blevet enige om at reducere udledningen af drivhusgasser med "mindst 55 procent" i 2030.

Det hidtidige 2030-mål var 40 procent.

I Tyskland, som selv har kæmpet med et temmelig kulbaseret energimiks, kalder forbundskansler Angela Merkel det et "rigtig, rigtig vigtigt resultat".

- Det var værd at bruge hele natten på, siger kansleren efter topmødet.

Faktisk var medlemslandene allerede før mødet i princippet enige om at hæve reduktionsmålet med 15 procentpoint. Men særinteresser fra flere lande - og flertallets modstand mod at anerkende disse i aftalen - gjorde det vanskeligt.

Efter to mislykkede tilløb torsdag tog deltagerne ved EU-topmødet ved midnatstid igen fat på klimaet, og gennembruddet kom, netop som solens stråler ville have ramt Bruxelles, hvis ikke byen var pakket tæt i skyer.

Især Polen må tage æren for, at stats- og regeringscheferne skulle sidde hele natten og diskutere de formuleringer, der knyttes til selve procentsatsen.

Disse formuleringer var vigtige for Polen, fordi de handler om penge. Mange penge. Polen forhandlede indædt for at sikre sig, at omstillingen, der skal gøre det muligt at nå målet, så vidt muligt dækkes af midler fra EU.

Blandt andet kæmpede Polen for at få flere penge fra en moderniseringsfond under EU's kvotehandelssystem (ETS).

Det indeholder mødekonklusionerne også en sætning om. Landene lover i tillæg at tage højde for, at nogle lande - ingen lande nævnt - har længere vej til at nå målet. Det gælder blandt andet Polen, som er afhængig af kul.

- Der var en fælles vilje til at tage højde for de forskellige udgangspunkter, som landene har. Det håndteres i en ånd af ligeværd og solidaritet, siger Michel på et pressemøde fredag.

Også Tjekkiet og Malta havde særlige krav, som det tog tid at behandle. Men de sidste timer af natten var det Polen, som blokerede en aftale.

Beslutningen om at hæve reduktionsmålet gør det lettere for Ursula von der Leyen, når hun allerede lørdag skal tale om EU's klimaambitioner på et FN-klimamøde på femårsdagen for Parisaftalen.

Von der Leyen forspilder ikke en chance for at fremføre, at EU er globalt førende i kampen mod klimaforandringer.

Men en reduktion på 40 procent i 2030 var et temmelig forældet mål, og ifølge EU-Kommissionen var det reelt overhalet af virkeligheden. Med fredagens opbakning til 55 procent vil hendes ord have mere vægt.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) havde ønsket et højere klimamål, end det EU-landene blev enige om. Danmarks 2030-mål er 70 procent.

- Jeg havde gerne set, at man var gået endnu højere i EU. Jeg har sådan set argumenteret for, at vi burde gå op til 65 procent. Når det så er sagt, så vil det for rigtig mange lande i Europa være meget svært at nå bare de 55 procent, vi er blevet enige om, siger Dan Jørgensen.

Målet vil kræve omfattende ændringer af både energi- og transportsektoren at nå. Også bygninger i særligt nogle dele af Europa vil skulle gøres mere klimavenlige for at begrænse energiforbruget.

EU-Parlamentet, som tidligere i år besluttede at arbejde for mindst 60 procents reduktion, skal nu forhandle med EU-landene om niveauet og betingelserne.

Næste sommer ventes en stor pakke fra EU-Kommissionen med konkrete udspil til, hvordan EU skal nå målet.

Det var den diskussion, som blandt andet Polen ønskede at tage fat på.

Men Tyskland og en del andre lande ønskede ikke at foregribe denne langt mere vanskelige diskussion om EU-støtte til reduktioner. De frygtede, at det ville gøre det umuligt overhovedet at lande en aftale.

Beregningerne fra EU-Kommissionen viser, at 55 procent vil bringe EU på vej mod klimaneutralitet om 30 år, som planen er. Det kan sikre, at EU overholder løfter i Parisaftalen.

BRANCHENYT
Læs også