Olieoprydning i Nordsøen ventes at koste 41 mia. kr.

Med en fastsat slutdato for olieudvinding i Nordsøen i 2050 begynder både olieselskaber og staten at kunne ane den fremtidige milliardregning, der følger med oprydningsarbejdet.

Regningen ventes ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeret at lande på cirka 41 mia. kr.

Det skriver Børsen.

Især olieselskaberne i regionen kan se frem til en dyr regning, da de er forpligtet til at betale størstedelen af oprydningsarbejdet.

- Der er allerede i både lovgivning og tilladelser taget højde for afvikling og derfor lavet bestemmelser, der sikrer, at virksomhederne har tilstrækkeligt med finansiel kapacitet til at håndtere udgifterne, udtaler klimaminister Dan Jørgensen (S) i et skriftligt citat, ifølge Børsen.

Oprydningsarbejdet bliver imidlertid heller ikke gratis for staten, der via Nordsøfonden ejer en andel af tilladelserne i Nordsøen.

Både i oliebranchen og blandt politikerne er der dog også et håb om besparelser i forbindelse med projektet.

Håbet er, at man lykkes med at indfange og lagre drivhusgasser (css) i de udtjente oliefelter, hvilke kan betyde, at man kan undgå at lukke alle boringer og bevare en del af infrastrukturen i Nordsøen.

I den nye Nordsø-aftale er der afsat 100 mio. kr. i 2021 og 2022 til at undersøge og forberede ccs i Nordsøen. Og ifølge klimaminister Dan Jørgensen er der ”gode muligheder for at lagre CO2 i udtjente olie- og gasfelter” fremadrettet.

Det største olieselskab i Nordsøen, Total, ønsker ifølge Børsen ikke at oplyse, hvad oprydningen ventes at koste selskabet.