Serier

Japan overvejer ny hjælpepakke

Corona rammer verden
Samlet set har regeringen lagt sig fast på et bruge 3000 mia. dollar på økonomiske stimuli. Foto: Buddhika Weerasinghe

Den japanske regering overvejer en yderligere håndsrækning til økonomien, efter at landet har udvidet undtagelsestilstanden til flere præfekturer på grund af stigende coronasmitte.

Sådan lyder det torsdag fra en højtstående minister ifølge Reuters.

- Pludselig er efterspørgslen forsvundet, så jeg tror, at regeringen, hvis det er nødvendigt, vil være villig til at skyde flere penge ind i økonomien, siger Taro Kono, administrativ og regulativ reformminister til Reuters.

Det kan dermed betyde, at den japanske regering skal vedtage en ny og fjerde finanslov, efter at regeringen i december nikkede ja til den foreløbigt tredje finanslov for at finansiere en hjælpepakke på 708 mia. dollar.

Samlet set har regeringen lagt sig fast på et bruge 3000 mia. dollar på økonomiske stimuli.

De japanske aktiemarkeder lukkede torsdag i plus og klarede sig bedre end hovedparten af de øvrige asiatiske markeder. Topix-indekset steg 0,5 pct., mens Nikkei 225-indekset lukkede oppe med 0,9 pct.

BRANCHENYT
Læs også