Serier

Biden på vej med forslag om ny coronapakke på 2000 mia. dollar

Corona rammer verden
Foto: Kevin Lamarque

USA's kommende præsident, Joe Biden, ventes allerede torsdag aften amerikansk tid at fremlægge et forslag til en ny redningspakke på i omegnen af 2000 mia. dollar, som skal lindre effekterne af coronakrisen.

Det skriver CNN på baggrund af anonyme kilder med indblik i planerne.

Forslaget vil indeholde stimuluschecks til amerikanske familier samt finansiering af blandt andet vaccinedistribution og andre tiltag, der skal hjælpe amerikanerne ud på den anden side af pandemien.

Et forslag om at forhøje coronachecken til voksne amerikanere fra de 600 dollar, der for nyligt vedtaget af Kongressen, til 2000 dollar har tidligere fået tilslutning fra de demokratiske ledere af begge kamre, Chuck Schumer i Senatet og Nancy Pelosi i Repræsentanternes Hus.

Spørgsmålet er så, hvordan de enkelte medlemmer af Senatet ser på sagen. Der er stemmelighed mellem Republikanere og Demokrater, og de enkelte medlemmer følger ikke nødvendigvis partilinjen. Eksempelvis har den demokratiske senator Joe Manchin udtrykt modstand mod at forhøje checken til 2000 dollar, skriver nyhedsbureauet Marketwatch. Modsat har den republikanske senator, Marco Rubio, erklæret sig for.

BRANCHENYT
Læs også