Politisk krise i Italien kommer på det værst tænkelige tidspunkt
Analyse: Premierminister Giuseppe Conte har opløst regeringen, men satser på et comeback.
Politiske kriser – ikke blot i fnidder-fnadder-kategorien, men af den slags, hvor regeringer falder, og premierministre kommer og går – er blevet et kendetegn for italiensk politik.
Med premierminister Giuseppe Contes opløsning af regeringen tirsdag står det sydeuropæiske støvleland i den velkendte suppedas igen. Denne gang på det værst tænkelige tidspunkt.

