Serier

Konservative kan ikke blive enig med regeringen om genåbning

Regeringens forslåede genåbning er for lille, mener Søren Pape (K), der forlader forhandlinger om genåbning.

Corona rammer verden

Regeringen kommer ikke til at kunne regne med opbakning fra De Konservative til den delvise genåbning, som en ekspertgruppe mandag kom med en indstilling til.

Det oplyser De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på Twitter. Han mener ikke, at regeringen er villig til at åben nok af samfundet op igen.

- Ingen aftale med os om genåbning. Regeringens udspil ser ikke ud til at ændres, skriver han.

- Vi ønsker efter- og højskoler åbne, da der kan laves boble. Unødvendigt mange butikker lukkes på grund af kvadratmeter-grænse. Kommuner med lav smitte bør få børn tilbage i skolerne.

Søren Pape Poulsen har tirsdag sammen med de andre partiledere og partiernes sundhedsordførere siddet til forhandlinger med justitsminister Nick Hækkerup (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, hvilke dele af samfundet der kan genåbnes.

Her er De Konservative dermed det første parti, der melder sig ud af de forhandlinger.

Læs også