Serier

Ny test intensiverer jagten på smitsomme coronavarianter

Der er mange dages værdifuld smitteopsporing at spare ved en ny SSI-test, som hurtigt kan afsløre, om man er smittet med en af to frygtede virusvarianter.

Corona rammer verden
En ny version af pcr-test vil hurtigere kunne afsløre eventuelle virusvarianter i prøverne. Arkivfoto: Marius Renner/Ritzau Scanpix

Fremover vil både den sydafrikanske og den brasilianske virusvariant få sværere ved at sprede sig herhjemme. Med en ny version af den såkaldte delta pcr-test, som SSI har udviklet, intensiveres klapjagten nu på de bekymrende virusvarianter, der menes at være mere smitsomme og måske mindre følsomme over for vacciner, og som derfor nødigt skal sprede sig herhjemme.

Hidtil har deltatestene kun kunnet påvise, om en person er smittet med enten den engelske variant, B117, eller den såkaldte minkvariant, men i disse dage har SSI taget en ny test i brug, som er i stand til meget hurtigt at give svar på, om en smittet person har den engelske variant eller den sydafrikanske og den brasilianske virusvariant i svælget...

BRANCHENYT
Læs også