Politik

Borgerforslag vil have lønligestilling mellem offentlige job

En reform fra 1969 påvirker muligheden for mere fair lønforhold mellem faggrupper, mener borgerforslag.

Artiklens øverste billede
- I Danmark er det sådan, at lønfastsættelse er overladt til arbejdsmarkedets parter. Det er den danske aftalemodel. En model, som vi gang på gang fremhæver som den rigtige løsning for det danske arbejdsmarked. Derfor må og skal løsningen på ligelønsproblematikken findes i den danske aftalemodel. Det skal vi ikke bryde med, sagde Peter Hummelgaard på et samråd den 10. marts. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Blot otte dage skulle der gå, før borgerforslaget ”Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969 – skab ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper” nåede 50.000 underskrifter.

Det skete tirsdag, og derfor skal folketingspartierne nu tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget i Folketinget.

Borgerforslaget vil gøre op med Tjenestemandsreformen fra 1969, der placerede faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin baseret på tjenestemænds lønklassificering dengang.

Det lønhierarki afspejler sig stadig negativt i dag, mener Pernille Skipper, ligestillingsordfører for Enhedslisten, der støtter forslaget.

- Reformen er ekstrem vigtig, når det kommer til den uligeløn, der stadig er i Danmark.

- Lønhierarkiet fra reformen eksisterer stadigvæk, og det betyder, at socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og andre får lavere løn end mandefag med tilsvarende uddannelseslængde, ansvar og kompetencer, siger hun.

Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper, vil tage borgerforslag omkring ophævelse af reform fra 1969 op i Folketinget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lønniveau forhandles i det offentlige i overenskomstforhandlinger uden politisk indblanding. Her vil Pernille Skipper afsætte flere penge, så det er muligt at hæve lønniveauet for faggrupper.

- Nu står vi en situation, hvor overenskomstforhandlingerne nok ikke kommer til at løse det, og derfor vender de nu blikket ind mod Christiansborg.

- Og jeg kunne ikke være mere enig i, at det er et politisk ansvar, siger Pernille Skipper.

At Tjenestemandsreformen fra 1969 afspejler sig i lønniveauet i dag, bakkes op af Astrid Elkjær Sørensen. Hun er ph.d. i historie ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), hvor hun har forsket i reformens betydning for nutiden.

Her ses en ”stærk sammenhæng” mellem lønhierarkiet fastlagt i 1969, og hvordan det ser ud i dag. Og det har været svært at ændre i overenskomstforhandlingerne.

- Når man går til overenskomstforhandlinger, så er der en samlet lønsum. Så hvis du skal ændre én gruppes løn, så skal de andre faggrupper holde tilbage, siger Astrid Elkjær Sørensen.

Under tirsdagens spørgetime bragte Enhedslisten borgerforslaget op, og her var der umiddelbart ikke opbakning til idéen om politisk indblanding fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun pointerer dog, at hun ikke har set borgerforslaget og kan derfor ikke udtale sig om det specifikt.

- Men jeg vil helt generelt advare mod, at vi forhandler andre menneskers løn, når vi står i Folketingssalen. Der er en grund til, at Danmark er et stærkt og rigt samfund. En af grundene til det er vores arbejdsmarkedsmodel, hvor overenskomster forhandles mellem arbejdsmarkedsparter.

- Men jeg vil gerne fortsætte en diskussion om, hvad der er de historiske forklaringer på, at fag anerkendes forskelligt. Det er meget relevant, siger Mette Frederiksen.

Borgerforslaget er fremsat af ”jordemødre, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og akademikere på vegne af alle de berørte faggrupper”.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.