Politik

Eksperter advarer: Presset stiger på mediernes frihed i Østeuropa

Økonomisk pression og offentlig udskamning af journalister sætter mediernes frihed under pres i en række østeuropæiske lande. EU-Kommissionen famler efter værktøjer.

Med jævne mellemrum er der demonstrationer mod Sloveniens premierminister, Janez Jansa, der bl.a. kritiseres for at lægge meget hårdt pres på mediernes frihed. Arkivfoto: AP Photo Slovenia's Prime Minister Janez Jansa arrives for an EU summit in Brussels, Monday, July 20, 2020. Leaders from 27 European Union nations go into a fourth day of meetings on Monday to assess an overall budget and recovery package spread over seven years. (AP Photo/Francisco Seco, Pool)

Magthaverne i en række østeuropæiske lande lægger så hårdt pres på nationale medier, at det ifølge internationale organisationer, EU-Kommissionen og eksperter truer journalisters mulighed for at rapportere frit og gå kritisk til magthaverne.

»Frie medier er en hjørnesten for demokratiet, som EU bygger på, og derfor er situationen alvorlig. Mediefriheden er under pres. Ikke kun i Polen og Ungarn, der allerede er berygtede for problemer med de demokratiske principper, men også i Slovenien, Bulgarien og Rumænien,« siger professor Florian Bieber fra Graz Universitet.

I et demokrati skal journalister uden frygt kunne rapportere kritisk om magthaverne.

Florian Bieber, professor, Graz Universitet

De seneste måneder har Europarådet, EU-Kommissionen og adskillige menneskerettighedsorganisationer advaret om udviklingen.

Europa-Parlamentet undersøger p.t. situationen i Slovenien, hvor landets premierminister, Janez Jansa, i sidste uge afbrød en høring i parlamentet uden at ville svare på kritiske spørgsmål. Jansa er berygtet for at udskamme navngivne journalister i tweets. Hans regering kritiseres også for at presse kritiske medier økonomisk.

»Når premierministeren kalder journalister for ”prostituerede”, begynder journalister at tænke: ”Vil jeg virkelig angribes offentligt af premierministeren?” Men i et demokrati skal journalister uden frygt kunne rapportere kritisk om magthaverne,« siger Bieber.

Et andet våben er ifølge EU-Kommissionen, at regeringer indfører flere politisk udpegede medlemmer af mediernes ledelser. Et tredje våben, der er i stigende grad bruges, er søgsmål, som skal tage tid og ressourcer fra kritiske medier. Polens næststørste dagblad, Gazeta Wyborcza, har f.eks. modtaget flere end 55 juridiske trusler og sagsanlæg siden 2015, bl.a. fra landets regeringsparti.

»Udviklingen er ekstremt bekymrende«, siger Gulnara Akhundova fra den danske organisation International Media Support.

»Jeg er bekymret for det politiske pres på medierne,« skriver EU-kommissær Vera Jourová i en mail, hvor hun varsler handling, men samtidig erkender, at EU ikke har de rigtige værktøjer endnu.

BRANCHENYT
Læs også