Politik
BREAKING

Oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit har vundet det grønlandske parlamentsvalg

På nær en enkelt regeringsperiode har det socialdemokratiske parti Siumut siddet på magten siden Grønlands første parlamentsvalg i 1979. Det er altså blot anden gang, at partiet har måttet afgive regeringsmagten.

Partiet Inuit Ataqatigiit (IA) til valgfest i Nuuk. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Inuit Ataqatigiit (IA) har vundet det grønlandske valg.

Med 36,6 pct. af stemmerne er oppositionspartiet IA nu det største parti i det grønlandske parlament, Inatsisartut. Det er en fremgang på mere end 10 procentpoint fra valget i 2018, hvor partiet fik 25,5 pct. af stemmerne.

IA får dermed førsteretten til at forsøge at danne en regeringskoalition, men det er ikke på forhånd givet, hvem partiet vil søge at danne regering med.

På nær en enkelt regeringsperiode har partiet Siumut, der er funderet i socialdemokratisk ideologi, siddet på magten siden Grønlands første parlamentsvalg i 1979. Det er altså blot anden gang, at partiet har måttet afgive regeringsmagten.

Det sker på trods af, at også Siumut faktisk er gået frem ved valget. Partiet har fået 29,4 pct. af stemmerne mod 27,2 pct. ved valget i 2018.

Formanden for IA er den 34-årige Múte Bourup Egede, der nu vil være et bud på den nye selvstyreformand i Grønland, selvom partiet dog ikke på forhånd har meldt ud, hvem det peger på som regeringschef. Múte Bourup Egede har været medlem af det grønlandske parlament siden 2015 og har haft flere ministerposter.

Regeringschefer siden 1979

1979-91: Jonathan Motzfeldt, Siumut.

1991-97: Lars Emil Johansen, Siumut.

1997-02: Jonathan Motzfeldt, Siumut.

2002-09: Hans Enoksen, Siumut.

2009-13: Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

2013-14: Aleqa Hammond, Siumut.

2014-21: Kim Kielsen, Siumut.

Kilde: Ritzau

IA udgør venstrefløjen i grønlandsk politik og går ind for, at Grønland skal anerkendes som et selvstændigt folk. Samtidig er de modstandere af det omstridte Kvanefjelds-projekt.

Kvanefjelds-projektet har splittet

Et af de helt store valgemner har netop været Kvanefjelds-projektet – et mineprojekt i Sydgrønland med udvinding af blandt andet uran. Projektet har skabt stor debat, både politisk og i den grønlandske befolkning.

Modstandere er bekymrede for miljøet og naturen og for, om projektet kan være sundhedsskadeligt, mens tilhængere mener, det kan styrke den grønlandske økonomi og skabe arbejdspladser.

Omstridt mineprojekt i Sydgrønland er truet efter valg

Et af de helt store temaer ved valget i Grønland har været mineprojektet i Kuannersuit, Kvanefjeld, nær byen Narsaq i Sydgrønland.

Venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA), som er imod projektet, vandt valget og vil sætte en stopper for det.

Bliv klogere på mineprojektet her:

  • Forsøgsstation Risø opdagede i 1955 en stor forekomst af uran ved Kvanefjeld (Kuannersuit) seks-syv kilometer fra Narsaq i Sydgrønland.
  • Det australske mineselskab Greenland Minerals A/S har i en årrække arbejdet med planer om minedrift i området for at udvinde en række sjældne jordarter, der bruges i elektronik - samt uran og zink som biprodukter.
  • I 2016 købte det kinesiske råstofselskab Shenghe Resources en aktieandel i selskabet for 23,5 millioner kroner.
  • Mineprojektet har ført til mange protester i Nuuk og andre steder. Der er lokal modstand i Narsaq-området.
  • Der er bekymring for, at et affaldsdepot i en stor sø (Taseq) 500 meter over havet med store mængder af giftig fluor og det lavradioaktive stof thorium vil forurene lokalområdet.
  • Et dæmningsbrud vil i værste fald kunne true landbrug, fåreholdere og turisme i det naturskønne område samt drikkevandsforsyning til de 1300 beboere i Narsaq, frygter kritikerne.
  • Uenighed om Kvanefjeld-minen var en hovedårsag til, at der i februar blev udskrevet valg til Grønlands parlament, Inatsisartut, den 6. april.
  • Projektet vil ifølge mineselskabet give Selvstyret skatteindtægter på 1,5 milliarder kroner årligt i 37 år. Det forventes at kunne skabe godt 300 lokale arbejdspladser.
  • En rapport om virkninger på miljøet er efter femte forsøg blevet godkendt af det grønlandske selvstyre. Selvstyret rådgives af Grønlands Naturinstitut og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
  • Rapporten er sendt i offentlig høring til 1. juni. Herefter er det op til politikerne i Nuuk, om der skal gives udnyttelsestilladelse til Greenland Minerals. Det vil tidligst ske om 2-3 år.

Kilder: KNR, Sermitsiaq, Politiken, Ritzau

Siumut er tilhængere af Kvanefjelds-projektet, mens IA altså er imod, og for mange grønlændere har det været afgørende. Dog har også landets store sociale udfordringer og selvstændighed fra Danmark været afgørende emner for mange vælgere.

Ifølge en undersøgelse fra Grønlands Universitet står 71,3 pct. af grønlænderne bag tanken om fuld politisk selvstændighed, mens 28 pct. ønsker mere selvstyre inden for Rigsfællesskabet rammer. 42 pct. af grønlænderne siger, at de vil have fuld politisk selvstændighed, men først når det kan ske, uden at det betyder en forringelse af økonomien i samfundet.

Siumut gik til valg på, at der skal udskrives en folkeafstemning, når den forfatningskommission, der for to år siden blev nedsat til at lave et udkast til Grønlands grundlov, har afleveret sin betænkning.

Også intern uro i Siumut har op til valget fyldt på dagsordenen. I november 2020 blev Siumuts regeringschef, Kim Kielsen, nemlig væltet som partiformand og erstattet af Erik Jensen. Kielsen blev dog siddende som regeringschef.

BRANCHENYT
Læs også