Fortsæt til indhold

FN: Coronakrisen parkerede flyene, men klimagevinsten udeblev

Ny rapport maner tidligere håb om, at coronapandemien kunne give et hårdt presset globalt klima ro til at trække vejret, til jorden.

En gruppe aktivister fra Extinction Rebellion protesterer i september 2020 foran Industriens Hus i København. Arkivfoto: Rasmus Flindt Pedersen.
Politik

Da coronapandemien brød ud, og stort set hele verden lukkede ned i de første måneder af 2020, gik der ikke længe, før de første eksperter pegede på, at den nedlukkede samfundsaktivitet - og måske særligt den indstillede flytrafik - kunne blive en positiv gevinst for det globale klima.

»Helt isoleret set er det godt for klimaet lige nu, for det betyder, at vi udsender færre drivhusgasser end normalt. Vi vil formentlig kunne se et betydeligt dyk,« lød vurderingen fra klimaprofessor Eigil Kaas til TV 2 i dagene efter den første store, danske coronanedlukning i marts 2020.

I samme artikel sagde professor i klima og økonomi på DTU, Kirsten Halsnæs:

»Vi bruger energi, når vi forbruger og producerer ting, så når økonomien er god, udleder vi mere. Ved økonomisk tilbagegang derimod, er der meget lavt udslip af drivhusgasser«.

Men disse forudsigelser bliver der nu banket en pæl igennem. I hvert fald, når man måler på de globale temperaturer.

Det konkluderer FN’s World Meteorological Organization (WMO) i en ny rapport.

Der var ganske vist et midlertidigt dyk i udledningen af CO2, men det var ikke så markant, at effekten har kunnet måles i indholdet af drivhusgasser i atmosfæren, lyder det i rapporten.

Faktisk fortsatte koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren med at stige, og 2020 blev et af de varmeste år nogensinde og tangerede stort set rekordårene 2016 og 2019. Det sker, på trods af at naturfænomenet La Niña faktisk havde en afkølende effekt på kloden i 2020. De seneste seks år, 2020 inkluderet, har været de varmeste nogensinde målt.

Den globale gennemsnitstemperatur var ifølge rapporten 1,2 graders celsius over de såkaldte præ-industrielt niveau. Det er disse temperaturstigninger, som FN-klimaaftalen fra 2015 forpligter medlemslandene til at holde under 1,5 grader i senest 2050 - dog er den bindene målsætning at holde temperaturstigningerne under 2 grader, mens de udelukkende forpligter sig til at arbejde for at ramme de 1,5 graders temperaturstigning.

»Alle de centrale informationer om klimaet og påvirkningen af det i denne rapport understreger ubønhørlige, fortsatte klimaforandringer, en stigende forekomst og intensivering af ekstreme begivenheder og alvorlige skader og tab, som påvirker befolkninger, samfund og økonomier,« siger generalsekretær i WMO, Petteri Taalas, ifølge The Guardian.

Ifølge rapporten har ekstreme vejrfænomener som tørke, oversvømmelser, naturbrande og orkaner omvendt ramt mange samfund hårdere end vanligt, fordi de i forvejen var hårdt presset af coronapandemien.

»Dette er et år, der kræver handling. Klimaet forandrer sig, og konsekvenserne er allerede for dyre for mennesker og for planeten. Landene bliver nødt til at levere ambitiøse planer for at nedbringe de globale udledninger med 45 pct. i 2030 i god tid før Cop26 (FN’s klimakonference i november 2021, red.),« siger FN’s generalsekretær, António Guterres, i en kommentar til rapporten.

Ifølge rapporten ramte indholdet af is i de arktiske have i september 2020 det næstlaveste niveau nogensinde. I første halvdel af 2020 måtte 9,8 mio. mennesker, hovedsageligt på grund af vand-relaterede katastrofer som oversvømmelser og ekstreme regnmængder flytte fra deres hjem, skriver FN-organet.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllandsposten.