Politik

Forstå sygeplejerskekonflikten på 5 minutter

Hvorfor vil sygeplejerskerne strejke? Hvad er parterne uenige om? Og hvad skal der nu ske? Få her et kort overblik over sygeplejerskekonflikten.

Dansk Sygeplejeråd har torsdag varslet strejke. Foto: Stine Rasmussen

Dansk Sygeplejeråd har torsdag varslet strejke blandt dets 79.506 medlemmer. Det betyder, at såfremt man i de kommende uger ikke lykkes med at nå til enighed om en ny aftale, vil 10 pct. af medlemmer påbegynde strejke tidligst fra den 20. maj ved midnat.

Men hvad er op og ned i konflikten? Og hvad sker der nu?

1.

Hvorfor nu?

Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd (DSR) stemte tilbage i marts om vedtagelsen af en ny overenskomstaftale. Her blev der bl.a. lagt op til en lønstigning på fem pct. over de tre kommende år. Halvdelen af de stemmeberettigede deltog, og resultatet blev, at 47,3 pct. af medlemmerne stemte nej, mens 46,5 stemte ja. Aftalen blev dermed nedstemt.

Herefter behandlede hovedbestyrelsen i DSR medlemmernes nej, og har herefter altså varslet strejken.

Inden strejken bliver en realitet, går der nu en mæglingsproces i gang for at se, om parterne - arbejdsgiverne og sygeplejerskerne - med hjælp fra den såkaldte forligsmand alligevel kan lykkes med at finde hinanden.

2.

Hvad er sygeplejerskerne utilfredse med?

Den overordnede grund til, at det blev et nej til overenskomstaftalen, er en bred utilfredshed blandt DSR’s medlemmer med lønforholdene i faget. Herunder er tre centrale nedslag i konflikten:

For lille lønstigning efter et coronaår

Mange sygeplejersker har siden coronaepidemien ramte Danmark i foråret 2020 stået i frontlinjen, og det, mener sygeplejerskerne, i højere grad burde afspejles i lønstigningerne. I den nedstemte aftale var der lagt op til, at sygeplejersker ville få en lønstigning på fem pct. fordelt over de næste tre år, men det er altså for lidt, mener de.

»Det har været et hårdt år for sygeplejersker. Under coronapandemien har mange sygeplejersker stået i frontlinjen og er blevet presset til det yderste. Ikke desto mindre har de imod alle odds leveret en ekstraordinær indsats og udvist stor fleksibilitet. I det lys er overenskomstresultatet en stor skuffelse for mange,« lyder det fra DSR-formand Grete Christensen i en pressemeddelelse.

Opgør med Tjenestemandsreformen

DSR er særligt utilfredse med, at der i den nedstemte overenskomstaftale ikke var lagt op til, at treparterne -Arbejdsgiverorganisationerne, hovedorganisationerne og regeringen - vil arbejde hen imod et opgør med den såkaldte tjenestemandsreform.

Tjenestemandsreformen trådte i kraft 1969, og reformen inddelte personer, der arbejder i det offentlige, efter 40 forskellige løntrin.

DSR mener, at sygeplejerskefaget allerede dengang blev placeret på et for lavt løntrin, hvilket, de mener, har skabt et såkaldt lønefterslæb.

DSR henviser til, at Institut for Menneskerettigheder i en analyse fra december 2020 netop kom frem til, at politikerne bør evaluere Tjenestemandsreformen og igangsætte en ”undersøgelse af reformens specifikke betydning for lønforskellen mellem kvinde- og mandsdominerede fag.”

Kritik af reguleringsordningen

Reguleringsordningen dikterer, at lønstigninger eller lønfald på det offentlige arbejdsmarked ikke må overstige lønstigningerne eller -faldene på det private arbejdsmarked.

Altså: hvis sygeplejersker ansat i det private får lønstigninger, får ansatte i det offentlige også - og ligeledes med lønfald.

Ifølge DSR er fire ud af fem af dets medlemmer ansat i det offentlige. Dermed har langt størstedelen ifølge DSR ikke været hjemsendt modsat sygeplejerskerne ansat i det private.

Fordi, langt størstedelen af medlemmerne altså har stået i frontlinjen og været udsat for coronasmitte, mener DSR, at det er en såkaldt ”dobbeltstraf”, at forhandlingsparterne ikke vil afvige fra reguleringsordningen og lade de offentlige ansatte få en lønstigning, selvom det private ikke oplever lønstigninger.

3.

Hvad skal der nu ske?

Parterne skal den kommende tid forsøge at nå til enighed bl.a. med hjælp fra forligsmanden. Hvis det ikke lykkes, kan strejken blive en realitet

Den lovligt varslede strejke kan træde i kraft natten mellem torsdag den 20. maj og fredag den 21. maj.

Forligsmanden har mulighed for at udsætte en konflikt to gange á 14 dage. Først fem dage efter den sidste udsættelse kan en eventuel konflikt træde i kraft. Hvis forligsmanden udsætter strejken de to gange kan strejken potentielt begynde i slutningen af juni.

Ifølge DSR vil 10 pct. af medlemmerne i kommuner og regioner strejke. Sygeplejersker, der arbejder med kræft- og coronapatienter, er undtaget strejken. DSR har desuden udarbejdet en lang række lister, der er sendt ud til regioner og kommuner, hvoraf det fremgår, hvilke afdelinger der skal strejke, såfremt parterne ikke når til enighed.

Hvis strejken bliver til virkelighed, er det op til arbejdsgiverne og arbejdstagerne at finde frem til en løsning, som begge parter er tilfredse med. Hvis ikke, har Folketinget i sidste ende mulighed for at gribe ind med et lovindgreb.

Et af de nyligste og mest omdiskuterede eksempler på det var, da Folketinget greb ind overfor den såkaldte lærerlockdown i 2013.

Læs også