Politik

Amerikansk militær kan med ny aftale operere i Norge, som var det i USA

Aftale mellem Norge og USA giver amerikanerne historisk godt fodfæste i det højspændte Arktis.

USA og Norge er ikke ukendt med fælles militære manøvrer. På dette billede ses US Marines fra Fox Company under øvelsen Reindeer 2 i Setermoen, Norge, i oktober 2019. Foto: Stoyan Nenov/Reuters

Det i forvejen højspændte Arktis kan meget vel gå hen at blive decideret eksplosivt, når en netop indgået aftale mellem Norge og USA træder i kraft.

Med aftalen får amerikanerne nemlig et historisk godt militært fodfæste i den uroplagede region, hvilket kan gå hen at skubbe yderligere til de mange spændinger mellem stormagterne USA og Rusland.

Aftalen betyder blandt andet, at USA fremover kan flytte ind og bygge på de norske militærbaser, ligesom amerikanerne kan medbringe deres eget udstyr, uden at Norge behøver at have indsigt i, præcis hvad det er.

Det er worst case scenario; at sikkerhedsdilemmaet bliver en skrue uden ende, hvor den ene optrapper efter den anden.

Henrik Gram Pedersen, sektionschef for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier

De amerikanske soldater får desuden »uhindret adgang« og vil derfor kunne rejse frit ind og ud af Norge. USA får desuden selv lov til at være politi for sine egne soldater – også selv om de begår forbrydelser uden for baserne og i deres fritid, skriver Aftenposten.

Kort sagt kan det amerikanske militær operere i Norge, som var det på amerikansk territorie. Næsten i hvert fald.

Beskyttelse til Norge

For der er selvfølgelig et men.

Selv om amerikanerne får uhindret adgang til Norge, skal de ifølge aftalen stadig respektere, at de befinder sig på norsk grund. Med andre ord: De skal følge den norske lovgivning.

Derfor må USA heller ikke sende hverken atomvåben, landminer eller klyngebomber med soldaterne til Norge. Rammerne for, hvad amerikanerne har tænkt sig at gøre i landet, skal fortsat godkendes af de norske myndigheder.

Aftalens indhold
  • USA skal kunne lande med egne bombe-, kamp-, overvågnings- og transportfly.
  • USA skal selv være politi over for sine styrker i Norge.
  • Amerikanerne får uhindret adgang til Norge og kan frit rejse ind og ud.
  • USA må bygge på de norske baser og medbringe udstyr, som Norge ikke behøver at få indsigt i – amerikanerne må dog ikke have eksempelvis atomvåben i Norge.
  • Aftalen skal efter amerikansk ønske vare mindst 10 år.
Kilde: Aftenposten

Men hvad med nordmændene? Hvad får de ud af aftalen?

Ifølge landets Forsvarsdepartement – der over for Aftenposten betegner aftalen som »vigtig for Norge, norsk sikkerhed og norske interesser« – handler det i bund og grund om beskyttelse, i en tid hvor området omkring Arktis, og dermed også Norge, er præget af spændinger og massiv russisk oprustning.

Ved at have amerikanerne på norsk jord vil Norge i tilfælde af krig hurtigere kunne hjælpes, ligesom det ifølge departementet vil blive mindre ”fristende” at være aggressiv over for Norge.

Men Norge risikerer omvendt også, at aftalen skubber yderligere til spændingerne i Arktis og dermed bidrager til eskalering, vurderer Henrik Gram Pedersen, der er sektionschef for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet.

»Der er ingen tvivl om, at nogle vil læse det som en øget militarisering, i og med at amerikanerne vil være mere aktive i det arktiske område,« siger han og fremhæver, at aftalen allerede er blevet mødt med russisk skepsis.

Om det tipper magtbalancen i regionen, er svært at sige, lyder det fra Henrik Gram Pedersen. Men, siger han:

»Sker det, risikerer man et øget russisk aktivitetsniveau, der så trækker et øget Nato-, bilateralt eller amerikansk aktivitetsniveau, og så eskalerer militariseringen. Det er worst case scenario; at sikkerhedsdilemmaet bliver en skrue uden ende, hvor den ene optrapper efter den anden.«

Et magtbalancespil

Den nye militære aftale følger en større tendens, hvor USA og Norge i stadig stigende grad samarbejder militært på norsk grund.

Det er ikke mere end et par måneder siden, at USA sendte flere bombefly samt soldater til Norge, og amerikanerne har før udtrykt interesse for at få fast flådebase i Evenes.

I februar udstationerede amerikanerne for første gang i nyere tid både mandskab og bombefly på den norske flyvestation i Ørland.

Oprustningen skal ifølge flere eksperter ses som led i et magtbalancespil, hvor USA vil vise Rusland, at det er villigt til at øge sin militære tilstedeværelse, i takt med at russerne spiller med musklerne i regionen.

Aftalen om den øgede amerikanske tilstedeværelse i Norge mangler stadig at blive godkendt af det norske Storting.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

BRANCHENYT
Læs også