Serier

Paradoks: Et af verdens mest vaccinerede lande har høj coronasmitte lige nu

I Seychellerne er flere end hver anden vaccineret mod coronavirus - men smitten buldrer frem alligevel.

Corona rammer verden
Landets myndigheder er ikke sikre på, hvad der har medført, at smittetallene nu er så høje. Men man mistænker, at borgeres manglende opmærksomhed på at beskytte sig selv og andre er en kraftigt medvirkende faktor. Foto: PPEs/Wikimedia Commons

Øgruppen Seychellerne, beliggende i det Indiske Ocean og ud for Tanzanias kyst, er i den misundelsesværdige situation, at hele 61 procent af befolkningen er vaccineret mod coronavirus lige nu. Men samtidig er smittetallene hurtigt på vej op, skriver CNN.

Ifølge nye data er der hele 2.700 smittetilfælde blandt 98.000 indbyggere i øgruppen. Og 33 procent af de smittede er endda fuldt vaccinerede, ifølge Seychellernes sundhedsministerium.

Den kraftige stigning i antallet af smittede kommer en måned efter, at øgruppen var så fortrøstningsfuld med håndteringen af pandemien, at den droppede restriktioner for de fleste kategorier af turister. Enhver rejsende med en negativ pcr-test kunne således komme ind i landet uden karantæne.

Det var en økonomisk betinget beslutning, da Seychellerne er afhængige af turistindustrien. Den udgør 72 procent af øgruppens bnp. og beskæftiger knapt hver tredje. Men efter de forgangne fire uger er smitten nu tredoblet.

Landets myndigheder er ikke sikre på, hvad der har medført, at smittetallene nu er så høje. Men man mistænker, at borgeres manglende opmærksomhed på at beskytte sig selv og andre er en kraftigt medvirkende faktor.

Og så er der den interessante observation, at vaccinerede personer ikke bliver alvorligt syge, hvis de bliver smittet.

»Befolkningen har i løbet af de seneste måneder set, at folk der er blevet vaccineret, ikke får alvorlige sundhedskomplikationer. Folk dør ganske enkelt ikke længere af smitten,« siger Sylvestre Radegonde, minister for udenrigsanliggender og turisme.

I Seychellerne er det vacciner fra Kina (Sinopharm) og Indien (Covishield), der er dominerende. Blandt alle fuldt vaccinerede har 57 procent fået Sinopharm, mens resten har fået Covishield - sidstnævnte givet til borgere over 60.

Omkring 20 procent af de indlagte på Seychellerne med coronasmitte er blevet vaccineret, men ingen af disse patienter har angiveligt været kritisk syge. Og ingen af de vaccinerede er døde efter at været blevet smittet med corona efterfølgende.

Seychellernes sundhedsminister er derfor fortrøstningsfuld, selv om smitten lige nu vokser markant.

»Vaccinerne beskytter os. Tingene kunne have set meget værre ud,« understreger Sylvestre Radegonde.

Omkring 27 procent af Danmarks befolkning har fået mindst ét stik. Godt 16 procent har fået begge.

Vaccinationsplan

GennemførtPlanlagt (leveranceplan foreligger)Forventet (prognose)
Forventet 1. stik færdiggjortForventet 2. stik færdiggjort
Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep.
53 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36
Plejebolig mv.
Over 65 år*
Borgere over 85 år
Frontpersonale
Personer med øget risiko
Pårørende til risikogrupper
Borgere 80-84 år
Borgere 75-79 år
Borgere 65-74 år
Borgere 60-64 år
Borgere 55-59 år
Borgere 50-54 år
Borgere 16-19 år og 45-49 år
Borgere 20-24 år og 40-44 år
Borgere 25-29 år og 35-39 år
Borgere 30-34 år
* Borgere over 65 år, som både modtager praktisk hjælp og personlig pleje. Version fra 1. juni 2021.
Kilde: Sundhedsstyrelsen | Grafik: Boy Repenning


BRANCHENYT
Læs også