100 år siden: En uskyldig episode i en elevator udløste et af de blodigste racesammenstød i USA’s historie
Black Wall Street-massakren i Tulsa kostede i løbet af knap et døgn 300 livet, 800 blev såret, i hundredvis af hjem og forretninger blev brændt ned, og op mod 20.000 sorte blev hjemløse. I omkring 70 år lagde myndighederne låg på massakren, men i 1990’erne kom der atter officielt fokus på tragedien.
Da den 19-årige Dick Rowland lige over middag mandag den 30. maj 1921 ville forlade elevatoren i Drexel Building på Main Street i Tulsa i Oklahoma, snublede han over den 17-årige elevatorfører Sarah Pages ene fod.
I faldet greb han fat i hendes ene arm. Hun skreg af forskrækkelse, og Dick Rowland forlod skyndsomt bygningen.
En ekspedient i Renbergs Department…


