Politik

Overblik: Her er fem ting du skal vide om Ydelseskommissionens anbefalinger

Det danske kontanthjælpssystem skal rives op med roden og laves helt om, foreslår kommission, som har været på en sprængfarlig opgave. Her er fem vigtige nedslag i rapporten.

Ydelseskommissionens formand, Torben Tranæs, , forskningsdirektør og professor, VIVE, påpeger, fremhæver, at anbefalingerne ikke påvirker uligheden i den samlede befolkning, som vil forblive uændret. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Ydelseskommissionen er nu kommet med dens anbefalinger til, hvordan kontanthjælpssystemet kan blive indrettet på en bedre og mere enkel måde fremover.

Færre børn skal vokse op i fattigdom, men samtidig må de sociale ydelser ikke blive så høje, at det kan betale sig at være på overførselsindkomst i stedet for i arbejde og dermed svække beskæftigelsen.

Og endelig må den samlede regning for staten ikke stige.

Sådan lød opgaven, da S-regeringen efter aftale med dens støttepartier i december 2019 nedsatte kommissionen. Nu er dens anbefalinger klar - og her har du de vigtigste punkter:

1

Afskaf lave ydelser og krav

Kontanthjælpsloftet blev indført af den tidligere borgerlige regering for at give folk på offentlig forsørgelse et større økonomisk incitament til at komme i arbejde.

Det samme gjorde 225-timers reglen om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer om året eller blive trukket i deres ydelser.

Nu foreslår Ydelseskommissionen at afskaffe begge.

»Det er forståeligt, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen blev indført for at skabe nogle lofter, da systemet var vokset. Men de er bare ikke særligt effektive. Vi foreslår noget, som er mere enkelt og mere effektivt,« siger formand Torben Tranæs, som er forskningsdirektør og professor, VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kommissionen vil også fjerne den særlige støtte for kontanthjælpsmodtagere, aktivitetstillægget til unge under 30 år, og særlige satser for psykiske sygdomme og graviditet afskaffes.

Alt sammen for at gøre ydelsessystemet mere enkelt og overskueligt.

Og hvorfor er det så vigtigt? Kommissionen svarer selv i dens rapport:

»Et enkelt og gennemskueligt system gør det nemmere for borgeren at forstå, hvad man kan få af hjælp. Det er nemmere for sagsbehandleren at forklare borgeren. Det styrker borgerens retssikkerhed og understøtter, at borgeren har tillid til systemet. Et enkelt og gennemskueligt system indebærer også, at det er nemmere for borgeren at forstå og reagere på det økonomiske incitament til at tage et arbejde eller en uddannelse.«

Kommissionens medlemmer

Ydelseskommissionen har siden 2019 undersøgt, hvordan man kan indrette et nyt kontanthjælpssystem.

Dens medlemmer er:

  • Torben Tranæs (formand), forskningsdirektør og professor, VIVE
  • Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, fhv. socialminister og medlem af Folketinget
  • Jon Kvist, professor, Roskilde Universitet
  • Jytte Andersen, fhv. minister for ligestilling, by- og boligminister, arbejdsminister og fhv. medlem af Folketinget
  • Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef, VIVE
  • Mette Ejrnæs, professor i økonomi, Københavns Universitet

2

Nye beløb i kroner og ører

Som erstatning for det nuværende system foreslår kommissionen at begynde helt fra bunden.

Et nyt kontanthjælpssystem skal bygges op om et optjeningsprincip, som gælder for alle. Kontanthjælpssystemet skal fremover kun bestå af én forsørgelsesydelse med to satser:

  • En grundsats på 6.600 kr. om måneden.
  • En forhøjet sats på 10.500 kr. om måneden.

Systemet har dog en række tilføjelser afhængig af familietypen:

  • En sats for hjemmeboende børn over 18 år på 2.550 kr. om måneden.
  • Et fast børnetillæg på 3.550 kroner om måneden til begge forældre uanset antal børn.
  • Et fast tillæg til enlige personer uden børn på 1.000 kroner (grundsats) eller 2.250 kroner (forhøjet sats). Disse personer har nemlig i dag generelt færre penge til rådighed end andre familietyper på samme ydelser.
  • Et fritidstillæg på 450 kr. pr. barn i familien. Dog højst 1.800 kr. Beløbet er skattefrit og skal sikre, at der er råd til at barnet kan deltage i fritidsaktiviteter, lejrskoler og ferie på lige fod med sine jævnaldrende kammerater.

Ydelseskommissionens anbefalinger vil betyde, at 34.000 indvandrere vil få mere i kontanthjælpsydelse end i dag, mens 25.000 indvandrere vil få mindre i ydelse sammenlignet med i dag. Hos dem, der får mere, vil beløbet i snit være 1.200 kr. før skat. Dem, der får mindre, vil i snit få 2.400 kr. mindre før skat, viser kommissionens beregninger.

»Der er en omfordeling inden for gruppen af indvandrere. Men netto for gruppen er det nogenlunde et rundt nul,« siger Torben Tranæs.

3

Sådan får man den forhøjede sats

Der skal ifølge Ydelseskommissionens forslag være to veje til at opnår den forhøjede sats:

Enten ved at have gennemført en uddannelse, der giver erhvervskompetencer, eller ved at have haft to et halvt års ordinær beskæftigelse inden for de seneste ti år. Det kræver, at man har opholdt sig i Danmark i syv år ud af de seneste otte år efter man fyldte 18 år. Det betyder i praksis, at man først kan få adgang til den forhøjede sats, når man er fyldt 25 år.

Den anden mulighed er, at man har gennemført grundskole eller forberedende grunduddannelse, FGU, og desuden opholdt sig lovligt i Danmark i 12 år ude af de seneste 13 år, siden man fyldte 18 år. På den måde kan man tidligst opnå den forhøjede kontanthjælpssats som 30-årig.

4

En slags kontanthjælpsloft består

Selvom kommissionen lægger op til at fjerne kontanthjælpsloftet, så har den stadig en form for loft med i dens anbefalinger til politikerne.

For den høje sats gælder det, at kontanthjælpsfamilier med børn ikke skal kunne få mere i samlede offentlige ydelser efter skat, end hvad der svarer til maksimalt 85 pct. af den maksimale dagpengesats.

Her er det førnævnte fritidstillæg til børn ikke medregnet.

Og i forhold til grundsatsen har Ydelseskommissionen bestemt ydelsen ud fra, hvad man ville kunne få i SU som studerende.

Disse grænser skal sikre, at kontanthjælpsmodtagere stadig har et økonomisk incitament til at komme i arbejde eller uddanne sig frem for at forblive på offentlig forsørgelse.

»Disse niveauer giver den balance mellem en rimelig levestandard og økonomiske incitamenter til uddannelse, beskæftigelse og forsikring mod arbejdsløshed, som Ydelseskommissionen samlet set finder mest hensigtsmæssig,« skriver kommissionen.

5

Hvad koster det?

Ikke noget! Ifølge Ydelseskommissionen er det lykkes at strikke en udgiftsneutral model sammen, præcis som politikerne havde bedt om.

Anbefalingerne skønnes tilmed at øge arbejdsudbuddet med cirka 950 fuldtidspersoner om året på kort sigt og cirka 750 fuldtidspersoner om året det helt lange sigt.

Skønnene er dog behæftede med betydelig usikkerhed, understreger kommissionen.

Derudover vil anbefalingerne ifølge kommissionen løfte mellem 4.000 og 6.000 børn op over lavindkomstgrænsen - populært kaldet fattigdomsgrænsen. Der vil dog stadig være omkring 40.000 børn under grænsen.

Netop at bekæmpe børnefattigdom i Danmark er et hovedkrav fra regeringens støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten.

Torben Tranæs fremhæver, at forslagene ikke påvirker uligheden i den samlede befolkning, som vil forblive uændret.

Kilde: Ydelseskommissionen anbefalinger

Læs også
Top job