Politik

Putin: Hacking-anklager er en provokation inden møde med Biden

Ruslands præsident forventer ingen gennembrud ved sit første møde med præsident Biden senere på måneden.

Artiklens øverste billede
Storskærme viser den russiske præsident, Vladimir Putin, tale ved St. Petersburg International Economic Forum (SPIEF) fredag. Senere på måneden skal han have sit første møde med sin amerikanske kollega, Joe Biden, efter at Biden tiltrådte som præsident i januar. Foto: Olga Maltseva/AFP

Anklager om, at den russiske stat har noget at gøre med storstilede hackerangreb i USA, er absurde.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, fredag. Han ser anklagerne som et forsøg på at skabe problemer, inden han mødes med USA’s præsident, Joe Biden, senere på måneden.

- Det er absurd at beskylde Rusland for det, siger Putin ifølge Reuters i en udtalelse ved International Economic Forum i Sankt Petersborg.

Senest er den amerikanske afdeling af verdens største kødproducent, det brasilianske selskab JBS, blevet hacket.

Hackerne kræver løsesum for at stoppe angrebet og frigive data.

Angrebet mod JBS er det tredje af sin art, siden Biden tiltrådte som præsident i januar.

Selskabet har meddelt USA’s regering, at angrebet efter alt at dømme er foretaget af en kriminel organisation med base i Rusland.

Putin-kritikere peger en anklagende finger mod den russiske regering.

- Det er noget sludder, siger Putin ifølge russisk tv.

Han tilføjer, at der heldigvis er folk i USA, der selv forsøger at finde ud af, hvad der foregår.

- Der er folk med fornuft, som stiller sig selv det spørgsmål og også stiller det til dem, der forsøger at fremprovokere en ny konflikt inden mødet med Biden, siger den russiske præsident.

Biden og Putin skal efter planen mødes i Genève i Schweiz den 16. juni.

Putin tilføjer over for russisk tv, at han forventer, at mødet bliver holdt i en ”positiv stemning”, men at der formentlig ikke vil komme noget gennembrud.

- Jeg forventer ikke noget gennembrud i forholdet mellem Rusland og USA, ikke noget der kan overraske os, siger han ifølge nyhedsbureauet Tass.

Samtidig afviser han, at Rusland skulle have uoverensstemmelser med USA.

- De har kun én uoverensstemmelse med os, nemlig at de vil holde vores udvikling tilbage. Det taler de åbent om, tilføjer han.

Siden Biden tiltrådte i januar, har han lagt yderligere pres på Ruslands regering, særligt når det gælder den russiske annektering af Ukraine og fængslingen af Putins politiske modstandere.

Bidens kommentar om, at Putin er en ”morder”, er heller ikke faldet i god jord i Kreml.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.