Politik

KL og regeringen har indgået aftale om kommunernes økonomi

KL-formand fortæller, at kommunerne er ikke blevet givet det løft til socialområdet, som de ønskede.

Kl-formand Jacob Bundsgaard sammen med finansminister Nicolai Wammen. Foto: Jens Dresling

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2022.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) sent tirsdag aften i Finansministeriet.

Det står klart, at aftalen giver et løft til kommunernes serviceramme - der blandt andet dækker udgifter til skoler, plejehjem og institutioner - på 1,4 milliarder kroner i forhold til seneste aftale.

For den seneste aftale for 2021 blev området løftet med 1,5 milliarder kroner, mens det i 2020 blev løftet med 1,7 milliarder kroner. Der er hvert år brug for et øget beløb på området, fordi befolkningssammensætningen giver større udgifter.

Aftalens store punkter

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er tirsdag blevet enige om en aftale for kommunernes økonomi i 2022.

Aftalen indeholder blandt andet tilskud til grønne investeringer i kommunerne og kompensation for ekstra udgifter i forbindelse med coronapandemien.

Læs om hovedpunkterne i aftalen her:

  • Den kommunale serviceramme hæves med 1,4 milliarder kroner i forhold til sidste års aftale. Det betyder, at den i 2022 samlet set udgør 275,4 milliarder. De ekstra penge skal blandt andet bruges på at styrke velfærden, i takt med at Danmark får flere ældre og børn.
  • KL og regeringen er blevet enige om en ramme til anlægsinvesteringer på 19,9 milliarder. Heraf gives et tilskud på en milliard i 2022 til grønne investeringer, mens en milliard er egenfinansiering, hvor kommunerne selv skal finde pengene.
  • På det specialiserede socialområde er parterne enige om, at kommunerne skal blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området inden for rammen - i samspil med en høj socialfaglighed.
  • Regeringen og KL er enige om, at kommunernes overførselsudgifter inklusive udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige vil udgøre 96,8 milliarder i 2022.
  • Kommunerne vil blive kompenseret for i alt 1,6 milliarder i 2021 for mer- og mindreudgifter til håndtering af coronakrisen. Heri indgår også kompensation for tabte billetindtægter i de regionale trafikselskaber.
  • Det er desuden aftalt at tage en ny status på kommunernes coronarelaterede udgifter, når der er større klarhed over det videre forløb.

Kilder: Kommunernes Landsforening, Finansministeriet.

Wammen siger, at de tre års aftaler er et større løft til kommunernes økonomi, end i de ti tidligere år tilsammen.

- Der er altså tale om, at vi går ind og prioriterer velfærden, siger Nicolai Wammen.

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) er ikke helt tilfreds. For socialområdet har ikke fået tilført den økonomi, som KL havde håbet på.

- Det er klart, det er regeringen, der definerer den økonomiske politik. Og der må vi anerkende, at der ikke er et tilstrækkeligt stort råderum i dansk økonomi i øjeblikket, til at der blev råd til det løft, vi havde håbet på, siger Bundsgaard.

Servicerammen for 2022 er med tirsdagens aftale på 275,4 milliarder kroner.

Som det så ofte er tilfældet, har der været knaster i forhandlingerne, som de to parter har brugt uger på at overkomme.

Fredag var der brug for en tænkepause fra forhandlingerne, da socialområdet skilte regeringen og KL ad i en sådan grad, at det ikke gav mening at fortsætte forhandlingerne.

Området omfatter udsatte børn, unge og voksne samt børn og voksne med handicap.

Særligt handicapområdet har tiltrukket stigende politisk opmærksomhed.

Blandt andet er der blevet stillet et borgerforslag om at fratage kommunerne handicapområdet efter kritik i flere sager. Borgerforslaget fik de 50.000 støtter, der kræves, før det bringes ind på Christiansborg. Men der var ikke et politisk flertal for at gennemføre det.

KL har samtidig kaldt på større økonomiske midler til området. Undervejs i forhandlingerne blev KL’s krav beskrevet som ”ekstremt stort” af socialminister Astrid Krag (S).

Efter at aftalen er præsenteret, erkender Jacob Bundsgaard, at KL fortsat vil mangle penge på området.

- Derfor vil der både på det område og andre velfærdsområder skulle være nogle vanskelige prioriteringsdiskussioner ude i kommunerne, siger han.

Forhandlingerne om, hvor mange penge kommunerne må bruge, finder sted hvert år. Det samme er tilfældet for Danske Regioner, der hvert år forhandler med den siddende regering om, hvor mange penge regionerne må bruge året efter.

BRANCHENYT
Læs også