Fagbevægelsen klar til opgør om hjemmearbejde: Arbejdsgivere skal betale for at få plads i folks hjem
Coronakrisen har givet hjemmearbejde det helt store gennembrud, og en række virksomheder lægger allerede nu op til at fortsætte fleksibiliteten fremover. Men det skal koste, mener fagbevægelsen.
Ved de næste overenskomstforhandlinger i 2023 kan arbejdsgiverne se frem til at blive mødt med krav om betaling for udgifter til lys, vand, varme og kvadratmeter til medarbejdere, der på den anden side af coronakrisen fortsætter med at arbejde hjemmefra. Sådan lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Et krav om penge for hjemmearbejde er kun rimeligt, fastslår næstformanden i FH, Morten Skov.
»Arbejdsgiverne får jo stillet noget plads til rådighed i folks hjem. Der har jeg den ideologiske holdning, at det skal folk kompenseres for sammen med forbrug af strøm, vand osv. Der er arbejdsgivere, som allerede er i gang med at afvikle kontorkvadratmeter, og de penge, som arbejdsgiverne sparer på det, skal medarbejderne selvfølgelig have del i,« siger Morten Skov.
Flere store danske virksomheder har allerede tilbudt medarbejderne, at de fortsat kan arbejde hjemmefra. Således har 80 pct. af Danske Banks godt 22.000 medarbejdere f.eks. valgt at arbejde hjemmefra i en eller flere dage om ugen fremover.
Man kan godt forestille sig, at det vil få nogle virksomheder til at sige, at så arbejder vi slet ikke hjemmefra
Danske Bank giver medarbejderne 8.000 kr. til indretning af hjemmekontoret, mens andre arbejdsgivere blot tilbyder muligheden. Andre igen er i gang med at indskrænke kontorfaciliteter som følge af flere hjemmearbejdende, og så er der de arbejdsgivere, der kræver alle tilbage på kontoret hver dag.
Viceadm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen ønsker ikke at kommentere overenskomstforhandlinger, der ligger to år ude i fremtiden eller diskutere overenskomstkrav i pressen, men forslaget vil bl.a. give anledning til et stort bureaukrati, vurderer hun:
»Det bliver en svær øvelse, hvis man ude i virksomhederne skal til at administrere et forholdsmæssigt bidrag til el og varme hjemme hos den enkelte medarbejder, og man kan godt forestille sig, at det vil få nogle virksomheder til at sige, at så arbejder vi slet ikke hjemmefra,« siger Pernille Knudsen.
Der er nok for fagbevægelsen grund til at passe lidt på med at stille så firkantede krav, at det går i hårdknude, for rigtig mange medarbejdere ønsker muligheden for hjemmearbejde.
Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard råder fagbevægelsen til at overveje sine krav nøje.
»Der er nok for fagbevægelsen grund til at passe lidt på med at stille så firkantede krav, at det går i hårdknude, for rigtig mange medarbejdere ønsker muligheden for hjemmearbejde. Jeg vil nødigt gøre mig til dommer over de forskellige krav, men det virker oplagt vigtigt, at man bevarer en vis fleksibilitet for både arbejdsgivere og lønmodtagere,« siger Thomas Bredgaard, professor ved Aalborg Universitet.
Samtidig med slagsmålet om penge skal arbejdsgiverne og fagbevægelsen sammen med Arbejdstilsynet efter sommerferien i gang med at modernisere reglerne for hjemmearbejde. Under coronakrisen har arbejdsmiljøreglerne mere eller mindre været sat ud af kraft, da de viste sig at tilhøre en anden tid.
F.eks. siger reglerne, at man ikke må arbejde fra en bærbar computer i længere tid derhjemme.
»Der er brug for noget fleksibilitet og realisme, for mon ikke mange arbejdspladser har haft svært ved at overholde de gældende regler under corona,« siger Pernille Knudsen.