Regeringen sender coronaregning på 2,6 mia. kr. til arbejdsgiverne

Både private og offentlige arbejdsgivere langer nu hårdt ud efter regeringen for at sende dem en milliardregning midt i coronakrisens efterdønninger.

Regeringen vil nemlig lade det lovpligtige såkaldte AUB-bidrag, hvor private og offentlige arbejdsgivere solidarisk finansierer hinandens udgifter til elever og lærlinge, stige med 2,6 mia. kr. allerede næste år.

Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, DA, Jacob Holbraad er rystet over, at regeringen sender en regning i den størrelsesorden så kort tid efter krisen, og han advarer om, at det kan være dødsstødet til nogle af de virksomheder, der har været hårdest ramt.

»Der er en lang række virksomheder, som efter halvandet år med corona ser frem mod udsatte betalinger af moms og skat, som de også skal betale, og så kommer der sådan en ekstraregning oveni,« siger Jacob Holbraad.

Baggrunden for regningen var en truende situation i foråret 2020 med et styrtdyk i antallet af nye elev- og lærepladsaftaler og opsigelser af allerede indgåede kontrakter blev vendt, da regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik en af coronakrisens mange trepartsaftaler, men den fælles indsats for at sikre de unge deres uddannelse efterlader en milliardregning hos arbejdsgiverne.

Bidraget, der betales per medarbejder, stiger således fra 2.354 kr. per ansat til 3.639 kr. Det svarer til en stigning på 55 pct. i udgiften til AUB-bidrag.

Jacob Holbraad medgiver, at der er en regning, og at den skal betales af arbejdsgiverne, men han beder så mindeligt om, at regningen kan blive spredt ud over f.eks. tre år i stedet for at falde i et hug.

»Vi skal betale. Ingen tvivl om det, men da det er så markant større et beløb, ville det være ordentligt og rimeligt at glatte det ud over nogle år,« siger han.

Ikke kun de private arbejdsgivere frygter ekstraregningen.

Jacob Holbraad har derfor sammen med kommunernes formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), og regionernes formand, Stephanie Lohse (V), i fællesskab skrevet et brev til regeringen, hvor de vender sig imod at få den store regning næste år.

»Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening vil kraftigt fraråde at lade AUB-bidraget stige med 2,6 mia. kr. næste år,« hedder det i brevet.

For de offentlige arbejdsgivere er udfordringen, at de allerede har indgået aftaler med regeringen om næste års økonomi, »hvor en ekstraregning af denne størrelse slet ikke har været en del af drøftelserne,« hedder det videre i brevet.

Baggrunden for milliardregningen er, at antallet af elev- og lærepladser så ud til at tage et styrtdyk i foråret 2020, da coronakrisen ramte. Regeringen indgik derfor sammen med arbejdsgiverne og fagbevægelsen en trepartsaftale om et særligt løntilskud i 2020, der skulle sikre uddannelsespladser.

I marts 2020 faldt antallet af indgåede lærepladsaftaler ifølge Børne- og Undervisningsministeriet med 34 pct. i forhold til samme måned i 2019. I april 2020 faldt antallet af indgåede lærepladsaftaler med 49 pct. i forhold til samme måned i 2019, og i ugerne op til påske 2020 blev der ophævet flere allerede indgåede uddannelsesaftaler end i samme periode i 2019.

Det endte dog med, at der sidste år var langt flere elever og lærlinge end ventet, og derfor blev aftalen om et særligt løntilskud så meget desto dyrere, og det er den regning, som nu falder fra regeringens side.

I 2. halvår af 2020 blev der indgået 25 pct. flere uddannelsesaftaler end i 2019.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, men ministeriet henviser til, at hun tidligere har svaret Folketinget, at reglerne er sådan, at pengene skal opkræves i det efterfølgende år, hvis man konstaterer et underskud på AUB-ordningen.

»Jeg har forståelse for, at virksomhederne kan finde bidragsforhøjelsen stor, men ifølge den model, der er beskrevet i Rigsrevisionens beretning, aftalt med arbejdsmarkedets parter og vedtaget ved lov, skal reguleringen for denne gæld gennemføres i det efterfølgende år for at sikre balance i AUB,« lyder svaret til Folketinget.

Der er ifølge Børne- og Undervisningsministeriet ingen ændringer i forhold til det svar.

Børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) forsikrer, at regeringen til enhver tid kan regne med borgerlig støtte, hvis den mener, at det vil kræve en lovændring at dele regningen til arbejdsgiverne op i bidder.

»Ministeren skulle se at komme i arbejdstøjet. Hvis hun mener, at der er lovgivningsmæssige forhindringer eller teknikaliteter, der gør, at hun ikke kan komme arbejdsgiverne i møde, kan jeg slet ikke forestille mig, at der ikke vil være opbakning til en lovændring. Vi står i hvert fald klar,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun opfordrer regeringen til at lytte nøje til de enslydende, kraftige opfordringer fra såvel offentlige som private arbejdsgivere.

»Det er en helt uacceptabel situation. Ekstraregningen kommer, fordi regeringen har lavet et eklatant fejlskøn. Det kan man ikke bare tørre af på arbejdsgiverne, og som minimum kan man lave en ordning, så regningen bliver spredt ud,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun minder om, at underskuddet på AUB-ordningen kommer, efter at der i en årrække blev opbygget et større og større utilsigtet overskud, fordi arbejdsgivernes bidrag var sat for højt, men regeringen tøvede med at sætte det ned.

Det blev først ændret sidste år efter kritik fra Rigsrevisionen.