Politik

Regeringens største støtteparti siger nej til kommuners ret til at få bankkunders kontoudskrifter

En lovændring skal give kommuner ret til kontoudskrifter fra banker for at finde frem til, hvor folk reelt bor. Men SF siger nej.

Artiklens øverste billede
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er kommet i modvind med et forslag om at give kommuner adgang til bankkunders detaljerede kontoudskrifter. Foto: Jens Dresling.

En voldsom overreaktion og udtryk for en manglende respekt for danskerne.

Så kontant lyder kritikken fra SF af indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beks (S) udspil til en ændring af CPR-loven, som vil pålægge landets 49 pengeinstitutter at udlevere kunders detaljerede kontoudskrifter til kommunerne.

Kontoudskrifterne skal bidrage til at fastslå borgeres bopælsadresser, men at bruge kontoudskrifter i den sammenhæng er helt ude i hampen, siger SF-skatteordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

»Det er en voldsom overreaktion sådan at overvåge danskerne, alene fordi man vil bekæmpe socialt snyd. Finans Danmark fortjener en tak for at sige, at ministerens udspil er ude af proportioner,« siger hun.

Regeringen er på vej ud på et skråplan med kravet om at få detaljeret viden om, hvordan folk bruger deres penge. Det er jo meget personlige oplysninger.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF), skatteordfører

Meldingen tager afsæt i, at bankernes interesseorganisation i et høringssvar slår ned på tanken om, at banker fremover på forlangende skal udlevere kontoudskrifter med detaljerede oplysninger om bl.a. indkøb, overførsler og betalinger til f.eks. foreninger og organisationer.

»Finans Danmark er betænkelig ved proportionaliteten i forslaget i forhold til de meget vidtgående og personlige oplysninger, der kan fremgå af en borgers kontoudskrifter,« fastslår Finans Danmark i sit høringssvar.

Samtidig peger bankernes talerør på, at pengeinstitutter allerede efter de gældende regler er »forpligtede til at oplyse den adresse, som en kunde har oplyst til pengeinstituttet eller andre oplysninger om en kundes bopælsforhold«.

Derfor forstår SF-ordføreren slet ikke, at indenrigs- og boligministeren overhovedet ser et behov for at stramme reglerne og så på en måde, der er så indgribende overfor danskerne.

»Regeringen er på vej ud på et skråplan med kravet om at få detaljeret viden om, hvordan folk bruger deres penge. Det er jo meget personlige oplysninger,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Hun vil nu tage sagen op med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, da SF, som er regeringens største støtteparti, ikke kan lægge navn til det udspil, som har været sendt i høring.

»Det handler om retssikkerheden for den enkelte. I forvejen er der i dag meget vidtgående muligheder i forhold til at sætte ind overfor socialt snyd. Derfor er løsningen ikke, at udgangspunktet for reglerne er, at alle folk snyder,« siger SF-ordføreren.

Tanken er, at ændringerne af CPR-loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.