Overblik: Lavere dimittendsats, men højere fribeløb ved SU
Regeringens reformplaner skal få flere i arbejde ved at ændre det nuværende dagpengesystem. Særligt unge nyuddannede bliver påvirket.
Regeringen har tirsdag præsenteret et reformudspil under navnet »Danmark kan mere 1«.
Her foreslår regeringen blandt andet at sænke dagpengesatsen for nyuddannede uden børn med godt 4.000 kroner om måneden. Desuden foreslås en 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere med integrationsbehov.
Formålet med udspillet er at få endnu flere i arbejde på et tidspunkt, hvor danske økonomi buldrer derudaf, og hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft.
Ifølge regeringen vil udspillet samlet øge beskæftigelsen med cirka 10.500 personer i 2030.
Her er hovedpunkterne i udspillet:
Lavere dimittendsats
Regeringen vil sænke de nyuddannedes dagpengesats - den såkaldte dimittendsats.
Dagpengesatsen for nyuddannede dimittender under 30 år skal sænkes til 9.500 kroner månedligt. I dag kan man som nyuddannet modtage 13.815 kroner i dagpenge om måneden.
Har man børn eller er over 30 år, er man berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke pille ved.
Desuden skal dimittendernes ordinære dagpengeperiode ifølge regeringen reduceres fra to til ét år.
Til gengæld skal den maksimale dagpengesats om måneden de første tre måneder øges til 24.500 kroner, hvis man har været på arbejdsmarkedet i en årrække. Det er cirka 5.000 kr. mere om måneden for ledige.
Højere månedligt fribeløb
Det månedlige friløb, der kan tjenes ved siden af SU’en, ønsker regeringen øget med 4.000 kroner om måneden.
Beløbet er i dag på 13.711 kroner, hvis man er på en videregående uddannelse.
37 timers arbejdspligt
Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af et krav om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.
Det skal være udgangspunktet, at man deltager og bidrager 37 timer om ugen - svarende til en normal arbejdsuge - hvis man er på offentlig forsørgelse.
»Med en 37-timers arbejdspligt skal man mødes med en tydelig forventning om, at man skal bidrage til samfundet ligesom de mange mennesker, der hver dag står op og går på arbejde,« hedder det i udspillet.
Disse personer skal levere en såkaldt »nytteindsats« i kommunerne. For eksempel kan de blive sat til at samle skrald og cigaretskodder på strande, lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Modregning i pension droppes
Regeringen vil droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder.
På den måde vil regeringen forsøge at få flere til at tage et job eller fortsætte med arbejde, når deres partner går på pension.
Konkret foreslår regeringen, at folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.
Klimavenlige erhvervsskoler
Regeringen vil oprette tre nye klimavenlige erhvervsskoler, siger Mette Frederiksen.
»Det skal være det bedste sted at uddanne sig for de unge, der gerne vil gøre en forskel for klimaet,« siger Mette Frederiksen. Regeringen lægger op til, at skolerne skal oprettes i samarbejde med erhvervslivet.
Målet er at få reduceret gruppen af knap 50.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job, siger Mette Frederiksen.
Lavere afgift på grøn el
Regeringen vil lempe den almindelige elafgift, der betales, når man bruger eksempelvis lys og hårde hvidevarer.
Regeringen foreslår at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030.
Dermed nedsættes afgiften fra 90 øre/kWh i 2021 til ca. 57 øre/kWh i 2030, når man medregner nedsættelsen på 10 øre/kWh fra energiaftalen fra 2018. Den nye nedsættelse indfases fra 2022, lyder det.
Investeringer for 4,5 milliarder
Der skal overordnet investeres for 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked.
2,5 milliarder skal gå til ”kvalitet i uddannelse”, 1 milliard til forskning og 1 milliard til grøn omstilling.
Kilde: Regeringen
