Politik

Tysk valgresultat skaber glæde hos både S og V i Danmark

Statsminister Mette Frederiksen hæfter sig ved, at søsterpartiet er størst. Venstre ser FDP som kongemager.

Artiklens øverste billede
- Stort tillykke til SPD og Olaf Scholz med et flot valgresultat, skriver Mette Frederiksen på Facebook. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Endnu en sejr for Socialdemokratiet i et europæisk valg.

Det hæfter den danske statsminister Mette Frederiksen sig ved i forbindelse med det tyske valg til Forbundsdagen søndag.

Her fik socialdemokratiske SPD med Olaf Scholz i spidsen 25,7 procent af stemmerne og blev dermed det største parti.

- Stort tillykke til SPD og Olaf Scholz med et flot valgresultat, skriver Frederiksen på Facebook.

- Det er godt gået. Socialdemokratiet er nu det største parti i Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Danmark, skriver hun.

Socialdemokratiets EU-ordfører, Jens Joel, uddyber til Ritzau:

- Det er ekstra flot, fordi for bare få måneder siden blev SPD dømt helt ude. Det viser, at SPD har ført en rigtig stærk valgkamp. Og det viser, at der er stemning for et retningsskifte, når det især er SPD og De Grønne, som er gået frem.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, glæder sig på den anden side over, at det ikke ender med ”et mørkerødt flertal”, da SPD, De Grønne og Die Linke ikke kan danne flertal.

Han hæfter sig ved, at Venstres søsterparti i Tyskland, FDP, der fik 11,5 procent af stemmerne, nu får en rolle som kongemager.

- Det blev ikke så slemt endda. FDP bliver reelt afgørende for, at hvis SPD skal gå i regering, eller for den sags skyld, hvis CDU/CSU skal gå i regering, så kommer FDP til at sidde med, siger Aastrup Jensen til Ritzau.

- Og det er godt. For vi skal ikke glemme, at FDP i hele valgkampen har sagt, at hvis de skal med i en koalition, så skal de have finansministerposten.

- Dermed ser det ud til en liberal finans- og erhvervspolitik i den største økonomi i Europa, og det er godt for Danmark og for Europa, at der ikke kommer til at være forskellige økonomiske eksperimenter i den største økonomi, siger Aastrup Jensen.

FDP blev det fjerdestørste parti. De konservative søsterpartier CDU/CSU gik voldsomt tilbage og fik 24,1 procent af stemmerne. I 2017 var det 32,9 procent.

Kanslerkandidaterne Scholz og Armin Laschet (CDU/CSU) har begge udtalt til tv-stationen ARD, at de hver især går efter at danne regering inden jul.

Aastrup Jensen mener, at det er svært at forudse tysk politik, men han tror på, at det bliver en Scholz-regering bestående af SPD, De Grønne og FDP.

- Men jeg vil ikke undervurdere CDU/CSU trods et historisk dårligt valg, for de er stadig nummer to med få mandater efter SPD. Jeg tror dog, at Scholz er mere populær som kanslerkandidat, og det vil FDP og De Grønne have svært ved at se bort fra, siger han.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.