Politik

Rigspolitiet får hård kritik for sjusk og fejl i advokatundersøgelse om actioncard i minksagen

Det bør undersøges nærmere, om myndigheder eller embedsværk kan drages til ansvar i sagen om politiets omstridte actioncard, skriver advokat.

Arkivfoto: Casper Dalhoff

Hvordan kunne det ske, at politifolk blev instrueret i at ringe rundt til minkavlere på raske farme og true dem med, at myndighederne ville komme forbi og tømme deres minkbesætninger, selv om Rigspolitiet på det tidspunkt udmærket var klar over, at det ikke var lovligt?

Det har en advokatundersøgelse brugt de seneste knap seks måneder på at komme til bunds i, og fredag er dens 450 sider lange rapport blevet præsenteret for Folketinget.

I undersøgelsen når advokaten, Claus Guldager, frem til, at der blev begået både fejl og forsømmelser, da Rigspolitiet i november sidste år benyttede det såkaldte actioncard som manual til at ringe til minkavlere med instrukser om at aflive dyrene.

Actioncard’et havde et »urigtigt indhold«, manglede kvalitets- og legalitetssikring og var ikke godkendt af rette medarbejdere, konkluderer advokatundersøgelsen.

Den manglende juridiske sikring af kortets indhold er »ret åbenbart« i strid med politiets interne retningslinjer, fastslår advokaten.

Desuden var politiets brug af kortet »beklagelig og dårlig kommunikation«, skriver han:

»...og jeg vurderer, at der er tale om, at en forvaltningsmyndighed afgiver vildledende oplysninger, hvilket konkret må betegnes som en fejl, ligesom jeg finder anledning til at fastslå, at der er sket forsømmelse, allerede fordi politiets egne retningslinjer for godkendelse og legalitets- og kvalitetskontrol ikke er fulgt,« står der i rapporten.

Tidslinje: Actioncard
  • Den var den 4. november 2020, at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde meddelte, at alle mink i landet skulle aflives pga. smittefrygt.
  • Allerede dagen efter taler folk fra Justitsministeriet og Rigspolitiet sammen, og det står klart, at der ikke er lovgrundlag for at kræve alle mink aflivet.
  • Alligevel benyttede politiet den 6. til 8. november actioncard’et over for minkavlere.
  • Først den 10. november blev kortets formuleringer ændret, så de formuleringer, der ikke havde lovhjemmel, udgik.
  • Den 12. november ringede Rigspolitiet til de pågældende minkavlere og beklagede, at de uretmæssigt er blevet pålagt at aflive deres mink.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse

Fejlen blev i første omgang begået af en juridisk medarbejder på et »underordnet niveau« i politiet. Advokatundersøgelsen undlader dog at udtale sig om enkeltpersoners ansvar:

»Jeg finder det uforsvarligt at viderebringe min vurdering af, hvilke navngivne medarbejdere i politiet, der har begået fejl og forsømmelse, allerede fordi min vurdering på det punkt er behæftet med væsentlige forbehold. Allerede af den årsag kan jeg ikke udtale mig om et muligt ansvarsgrundlag hos enkeltpersoner,« skriver Claus Guldager.

Jyllands-Posten har henvendt sig til Rigspolitiet for en kommentar til kritikken, men her lyder meldingen fredag eftermiddag, at man stadig er ved at nærlæse rapporten.

Polititoppen går fri

Politiets øverste ledelse med rigspolitichef Thorkild Fogde i spidsen kan dog ånde lettet op efter at have læst sig i bund.

Der er ikke fremkommet oplysninger om, at de øverste ledelseslag var involveret i processen med formuleringen af actioncard’et, og dermed går politiets topledelse fri af kritik.

Samlet set opfordrer advokaten dog til yderligere undersøgelse af sagen:

»Det bør undersøges nærmere og i rette forum, om og i hvilket omfang myndigheder eller embedsværket kan drages til ansvar for det samlede forløb,« skriver han.

Modvilje til at belyse sagen

Granskningen af sagen har ikke blotlagt oplysninger, der tyder på, at regeringen har givet Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger.

Regeringen slipper dog ikke helt for kritik.

Ifølge Claus Guldager bærer regeringens svar til Folketinget om actioncard’et nemlig præg af, at man ikke har ønsket af kaste lys over sagen – regeringen har ligefrem udvist »modvilje« mod dette, skriver han:

»Folketinget har haft begrænset adgang til information om de faktiske omstændigheder i sagen, hvilket selvsagt har vanskeliggjort Folketingets kommunikation med Regeringen. Folketingets spørgsmål og de modtagne svar bærer præg af, at der er indlagt visse forudsætninger som præmis for spørgsmålene, som jeg ikke umiddelbart mener kan lægges til grund. Modsat bærer de modtagne svar præg af en vis modvilje i forhold til at belyse en sag, som bådepolitisk og offentligt har haft en stor bevågenhed.«

Det omstridte kort

Rigspolitiets actioncard er blevet stærkt kritiseret, fordi det fejlagtigt gav indtryk af, at der var krav om, at alle mink skulle aflives.

Det var der som bekendt ikke.

Lovhjemlen gjaldt kun for smittede minkfarme samt raske farme inden for sikkerhedszonen på 7,8 km. fra de smittede besætninger.

Actioncard’et beskrev, hvordan betjentene skulle håndtere situationen, når de ringede til minkavlerne. Hvis minkavlerne sagde nej til at aflive deres besætninger, skulle betjentene sige følgende:

»Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet.«

»Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen (en bonus for at aflive mink hurtigt, red.), og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?«

I april besluttede Folketingets nyoprettede Granskningsudvalg, at sagen skulle undersøges i en uvildig advokatundersøgelse.

Advokaten har haft adgang til skriftligt materiale fra relevante ministerier og myndigheder, herunder sagsdokumenter, journaliserede e-mails og sms’er, som er blevet udleveret.

Advokaten har dog ikke måttet foretage vidneafhøringer eller indhente udtalelser fra de implicerede embedsmænd eller politifolk.

Hvad nu?

Folketingets partier har nu formelt en uge til at beslutte næste skridt.

Alt efter, hvad der er stemning for, kan sagen ende med ingenting, ministerkritik, tjenestemandssager eller en egentlig kommissionsundersøgelse. Alternativt kan politikerne vælge at udvide Granskningskommissionen – også kaldet Minkkommissionen – som allerede er ved at kulegrave den del af minksagen, som handler om manglende lovgrundlag.

Læs også