Politik

Må arbejdsgiveren kræve vaccination eller coronapas? Læs svarene her

Særloven, der gav arbejdsgivere ret til kræve coronatest, gælder ikke længere. Alligevel kræver de første arbejdsgivere vaccination eller coronapas. Læs her, hvad arbejdsgiveren må?

Artiklens øverste billede
Selv Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har været ude med nålen for at få så mange danskere som muligt til at lade sig vaccinere. Ikke alle har dog takket ja, og det er en privatsag, fastslår advokat og teamchef hos Lederne, Rikke Agervig Helles. Arkivfoto. Finn Frandsen.

I sidste uge kom A.P. Møller - Mærsk i vælten, da koncerndirektør Søren Skou annoncerede, at de danske medarbejdere inden længe vil blive mødt af et krav om at være coronavaccinerede for at møde ind på kontoret.

Denne uge er startet med, at Rema 1000 nu vil kræve coronapas af godt 1.000 medarbejdere på detailkædens centrallager i Horsens efter et smitteudbrud. Fremover skal ansatte på lageret, i kantinen og i administrationen fremvise et gyldigt coronapas for at møde ind på arbejde.

Et gyldigt coronapas kræver enten en dugfrisk negativ test eller overstået vaccination.

Men må arbejdsgiverne egentlig det?

1. november udløb en af coronakrisens mere kontroversielle særlove nemlig. Den har givet arbejdsgivere ret til at kræve coronatest af medarbejderne, hvis det var sagligt begrundet i forhold til f.eks. produktionen.

Udløbet af loven har ændret spillereglerne.

Finans giver dig her svar på, hvad der nu gælder om krav til test og vaccination på danske arbejdspladser.

Må arbejdsgiveren kræve test af medarbejdere?

Det simple svar er: Nej.

Skal man som medarbejder oplyse resultatet af en coronatest, som man har fået foretaget uopfordret af arbejdsgiveren – f.eks. inden en privat fest?

Nej, men hvis man bliver testet positiv for corona, skal man jo gå i isolation og dermed melde sig syg og blive hjemme. Kolleger, som man har været tæt på, kan skulle testes for corona som nære kontakter. De vil blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed og vejledt om at lade sig teste. Kollegerne vil ikke få at vide, hvem den nære kontakt er, men de kan muligvis lægge to og to sammen.

Må arbejdsgiveren kræve vaccination?

Nej.

Skal medarbejdere oplyse, om de er vaccinerede?

Nej.

Hvad hvis kunder kræver vaccination/test ved f.eks. kundebesøg eller som krav til produktionen?

Her bliver det mere kompliceret, for der kan være kunder, hvor test eller vaccination er afgørende, f.eks. hvis firmaet leverer privat hjemmepleje eller eksporterer fødevarer til lande, der kræver test eller vaccination af alle, der har deltaget i den pågældende fødevareproduktion.

Her kan arbejdsgiveren kræve, at kun testede eller vaccinerede møder ind til det pågældende arbejde. Manglende test eller vaccination er dog som udgangspunkt ikke saglig grund for at fyre folk, vurderer advokat og teamchef hos Lederne Rikke Agervig Helles. Tværtimod vil arbejdsgiveren efter hendes vurdering skulle gøre sig ret store anstrengelser for at finde andet arbejde i virksomheden til den eller de medarbejdere, der ikke vil lade sig teste eller vaccinere.

Hvis en ikke-vaccineret medarbejder alligevel møder op og foregiver at være vaccineret eller testet, er det derimod en anden sag, vurderer Rikke Agervig Helles. I så fald kan medarbejderen potentielt påføre virksomheden et meget stort økonomisk tab, og så kan der meget vel være tale om en saglig opsigelsesgrund.

Må arbejdsgiveren bede om at se coronapas som adgangsbillet til arbejdspladsen?

Arbejdsgiveren kan ifølge Rikke Agervig Helles vurdering ikke kræve at se coronapas, da et gyldigt coronapas fortæller, at man enten er vaccineret, testet negativ eller har haft corona, og det er helbredsoplysninger, som en arbejdsgiver ikke har krav på. Dog kan det, mener hun, konkret tænkes at være såkaldt sagligt at kræve coronapas indenfor f.eks. sundhedsplejen og lignende funktioner.

Må arbejdsgiveren kræve, at medarbejdere, der ikke ønsker at fremvise coronapas, arbejder hjemmefra?

Om arbejdsgiver kan kræve, at medarbejdere arbejder hjemmefra, kommer ifølge Rikke Agervig Helles an på, om det for den enkelte vil være en såkaldt væsentlig ændring, som i givet fald skal varsles, før den kan træde i kraft.

Udgangspunktet er, at man er ansat til at møde op på en arbejdsplads, og hvis dette skal ændres til, at man arbejder hjemmefra, kan det kræve forudgående varsling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis man ikke har de fysiske rammer til at arbejde hjemmefra, eller man ikke trives med at arbejde alene uden kollegaer. Det vil være en konkret vurdering, som kan være forskellig fra medarbejder til medarbejder.

Skal medarbejdere oplyse sygdomsårsag, hvis de sygemelder sig og har corona?

Nej, men kolleger kan, som nævnt ovenfor, blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed og bedt om at lade sig teste som nære kontakter.

Har medarbejdere ret til at blive hjemme, hvis børn hjemsendes som nære kontakter i skole/institution?

Man kan først gøre krav på barns sygedage, hvis ens barn tester positiv for corona. En hjemsendelse er ikke i sig selv nok til, at barnet kan kaldes sygt.

Hvis barnet ikke kan være hjemme alene, og man derfor er nødt til at være hjemme, vil man efter Rikke Agervig Helles opfattelse have ret til det, da der er tale om, at barnet sendes hjem som følge af myndighedernes anbefalinger. Man har dog ikke nødvendigvis krav på løn under fraværet.

Hvis man har mulighed for at arbejde hjemmefra, vil man have krav på løn, men kan man ikke arbejde hjemmefra, må man drøfte med sin arbejdsgiver, om man kan holde ferie, feriefridage, omsorgsdage eller på anden måde få løn under fraværet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.