Politik

Mens minkavlerne slog deres dyr ihjel, fik jurister en snigende mistanke

Minkavlerne skal have at vide, hvis de ikke har pligt til at aflive, lød det fra Justits- til Fødevareministeriet.

Tusindvis af mink blev hver dag slået ihjel i november 2020. Arkivfoto: René Schütze

Det var lørdag den 7. november sidste år. Ude i landet var minkavlerne i fuld gang med at slå alle deres mink ihjel.

Men noget var ikke, som det skulle være.

»Der begynder at komme en snigende fornemmelse af, at der er et eller andet galt,« fortalte vidnet Morten Holland Heide fredag i Minkkommissionen.

Han var kontorchef i Justitsministeriet, og den lørdag arbejdede han og en anden kontorchef, Mads Møller Langtved, på en hastelov, der skulle skaffe lovhjemmel til at aflive minkene. Det var Fødevareministeriets lov, men justitscheferne bistod.

»Vi sidder med den der mavefornemmelse: Ved avlerne egentlig, at der er et lovforslag på vej, og at de dermed ikke har pligt til at aflive deres mink uden for zonerne?« fortalte Morten Holland Heide i sin vidneforklaring.

Med zonerne henviste han til, at det på det tidspunkt var et lovkrav at aflive smittede besætninger samt besætninger i en risikozone på 7,8 km derfra. Men for raske mink uden for zonerne var der ikke krav om aflivning.

Den dårlige mavefornemmelse var opstået på et møde, der blev afholdt tidligere den lørdag med Fødevareministeriet. Her var Morten Holland Heide efter eget udsagn blevet bekymret over, »hvad der bliver sagt til minkavlerne«.

Der stod intet i pressen

Den anden kontorchef, Mads Møller Langtved, blev også afhørt fredag og gav en enslydende forklaring.

Noget af det, der nærede deres mistanke om problemer, var, at der intetsteds i pressen stod, at aflivningen var frivillig for en stor del af minkavlerne.

»Det er jo en væsentlig oplysning, at man ikke er forpligtiget til det,« forklarede han.

Om aftenen blev de to kontorchefer enige om, at de blev nødt til at påpege det, og efter at have vendt det med deres overordnede forfattede de en e-mail til flere personer i Fødevareministeriet. Her lød det blandt andet:

»Det er vigtigt, at minkavlerne forud for deres eventuelle beslutning om frivilligt at aflive alle mink får klar besked om, at en pligt til at aflive p.t. kun gælder for smittede minkfarme og minkfarme i risikozonerne. Minkavlerne bør naturligvis få at vide, at der ikke uden for disse situationer stilles krav om aflivning, idet dette forudsætter, at Folketinget vedtager lovforslaget herom, hvorefter pligten vil gælde fra tidspunktet for lovens ikrafttræden,« stod der blandt andet i e-mailen, som blev afsendt sent lørdag aften kl. 23.14.

»Hvis sådan vejledning ikke gives på nuværende tidspunkt, bør I tage fat i Fødevarestyrelsen herom.«

Og en sådan vejledning blev ikke givet på det tidspunkt. Tværtimod ved vi i dag, at Fødevarestyrelsen den 6. november – altså dagen før – havde skrevet til minkavlerne, at alle dyr skulle aflives. Samme besked om at aflive alle uden undtagelse var også kommet fra statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november.

Først den 10. november blev der udsendt et nyt brev, hvor avlerne kunne læse, at de uden for zonerne ikke havde pligt til at aflive. Altså flere dage efter advarslen fra Justitsministeriet.

Helt klart fra 5. november

Ifølge fredagens afhøring havde der været tvivl om hjemlen, også efter pressemødet den 4. november. Men fra et møde den 5. november kl. 13 stod det endegyldigt klart, at der ikke var hjemmel – og at denne skulle skaffes – sagde Morten Holland Heide.

Under afhøringen af de to kontorchefer blev der også oplæst en intern e-mail fra Justitsministeriet den 5. november kl. 20.17, hvori der stod:

»NOST er opmærksomme på, at der skal etableres hjemmel.«

NOST er den Nationale Operative Stab ved Rigspolitiet og vidste altså angiveligt, at der var behov for at etablere hjemmel.

Den oplysning kan vise sig at være interessant, for fra fredag den 6. til søndag den 8. – altså efter e-mailen om hjemlen – ringede politiet rundt til minkavlerne ud fra et omstridt actioncard, som NOST havde lavet. Dette actioncard var en guide til telefonsamtaler, og heraf fremstod det over for minkavlerne, som om der ikke var nogen vej uden om, at de skulle aflive minkene. Selv om der altså ikke var et lovkrav om det. Actioncard-delen bliver efter planen et selvstændigt punkt for kommissionen senere.

Læs også
Top job