Politik

Kommunerne beskyldes for klimasvigt: Presser virksomheder til at bruge fossil energi

Over halvdelen af landets kommuner skriver i lokalplaner, at virksomheder skal bruge "sort" naturgas i spritnye bygninger.

Hans Christensen, adm. direktør i Haarup Maskinfabrik, fik dispensation fra tilslutningspligten til naturgas og varmer i dag sin produktionsvirksomhed op med grøn strøm og varmepumper. Men mindst seks af nabovirksomhederne har fulgt lokalplanen og tilsluttet sig naturgas. Foto: Joachim Ladefoged

Mens lokalpolitikere står i kø for at profilere sig på klimatiltag op til kommunalvalget, har mange af dem igennem længere tid svigtet omstillingen væk fra fossile brændstoffer. Det viser en gennemgang af lokalplaner på tværs af landet.

Over halvdelen af landets kommuner har stadig erhvervsområder, hvor det fremgår af gamle lokalplaner, at virksomhederne skal tilsluttes naturgasnettet, når de bygger spritnye industri- og kontorfaciliteter.

Det møder skarp kritik fra flere sider.

»Det er tudetosset, at man i en situation, hvor vi skal nå et 70 pct.-mål, ikke har fået revideret varmeplanerne, så man undgår strukturelt at hægte virksomheder op på fossile brændsler. Det skriger simpelthen til himlen,« siger professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen.

Opgør med naturgas
  • 2018: Kommunerne mistede muligheden for at indføre tilslutningspligt til naturgas i nye industriområder.
  • 2020: Et flertal i Folketinget besluttede at afskaffe den tilslutningspligt, som er gældende i mange eksisterende bolig- og industriområder.
  • 2022: Det forventes, at lovforslaget om afskaffelse af tilslutningspligten fremsættes i februar 2022, men loven ventes først at træde i kraft fra begyndelsen af 2023. Herefter vil kravene i de gamle lokalplaner ikke længere have nogen virkning.
  • Allerede i dag kan virksomheder få dispensation fra at tilslutte sig naturgasnettet, hvis der er tale om et lavenergibyggeri. Det er dog de færreste kommuner, der af sig selv gør virksomheder opmærksom på den mulighed.
Kilde: Dansk Energi

Adm. direktør i Haarup Maskinfabrik Hans Christensen stødte på problemet, da han for et par år siden skulle bygge en ny produktionshal i et industriområde ved Silkeborg.

Han blev så fortørnet, at han har nærstuderet lokalplaner i alle landets kommuner for at konstatere, at mindst halvdelen fortsat henviser til naturgasnettet.

»Rigtig mange kommuner holder helt bevidstløst fast i naturgas i de gamle lokalplaner. Det resulterer så i, at spritnye bygninger får installeret gas, selv om det er virkelig skidt både for klimaet og for virksomhedens økonomi,« siger Hans Christensen.

Selv fandt han frem til en dispensationsmulighed, som bl.a. gælder for lavenergibyggerier. Derfor varmer han nu sin virksomhed op ved hjælp af solcellestrøm og varmepumper.

Men den løsning vælger de færreste. Ifølge Klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder skyldes to tredjedele af produktionsvirksomhedernes direkte CO2-udledning brugen af fossile brændsler.

På Christiansborg har politikerne for længst opfanget problemet, og i 2020 besluttede et flertal, at kommunernes tilslutningspligt skal ophæves. Beslutningen er dog endnu ikke blevet udmøntet i lov, og det ventes derfor først, at de nye krav til kommunerne træder i kraft fra januar 2023.

Dansk Energis markedsdirektør Kamilla Thingvad kritiserer både centraladministrationen og kommunerne.

»Der er brug for, at centraladministrationen hurtigere får omsat en beslutning til lov. Men kommunerne kunne også have ageret hurtigere på egen hånd. Både ved at ændre lokalplaner og ved at oplyse borgere og virksomheder om deres mulighed for at konvertere til grøn opvarmning,« siger Kamilla Thingvad.

Det er tudetosset, at man i en situation, hvor vi skal nå et 70-pct.-mål, ikke har fået revideret varmeplanerne.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning

I nogle kommuners lokalplaner er der bløde formuleringer om, at området forsynes med naturgas. I andre kommuner som f.eks. Silkeborg og Herning bliver tilslutningen til naturgas formuleret som et decideret krav.

Hernings borgmester Dorte West (V) har ikke svaret på kritikken, men i Silkeborg erkender borgmester Steen Vindum (V), at tilslutningspligten i de gamle lokalplaner er et uheldigt levn fra tidligere tider.

»Vi har heldigvis gode muligheder for at undtage nye erhvervsejendomme fra tilslutningspligten. Dem udnytter vi selvfølgelig i det omfang, vi kan, men det forudsætter, at virksomhederne søger om det,« skriver han i en e-mail.

Men den tilgang virker ikke ifølge Hans Christensen. Selv om han selv har fået en dispensation til udvidelsen af Haarup Maskinfabrik, kan han se, hvordan flere naboer har lagt naturgas ind i deres nybyggerier.

»Det kræver et særligt fokus at dykke ned i reglerne og finde ud af, at der rent faktisk er hjemmel i loven til at vælge en klimavenlig løsning,« siger Hans Christensen.

Mange kommuner er netop nu i gang med at lave ny og grønnere varmeplanlægning. Ifølge direktør i Kommunernes Landsforening Laila Kildesgaard trækker det arbejde ud, fordi Folketingets aftale om at ophæve tilslutningspligten endnu ikke er udmøntet i lov.

»Varmeplanlægningen skal ske på et fast lovgrundlag, så kommunerne ved præcist, hvilke krav der skal overholdes,« siger Laila Kildesgaard.

Ifølge Klimaministeriet er der dog intet til hinder for, at kommunerne af sig selv ophæver tilslutningspligten. Ministeriet oplyser, at lovforslaget som planlagt ventes at blive fremsat først i det nye år.

Professor Brian Vad Mathiesen har ikke meget til overs for de kommuner, der endnu ikke har fået fjernet bindingerne til fossil energi.

»Man må spørge sig selv, hvor de kommunalpolitikere har befundet sig i de seneste fire år, mens vi har talt klima i alle andre sammenhænge. Og hvor har deres forvaltninger befundet sig? De burde jo for længst have gjort politikerne opmærksomme på, at der er noget her, som der skal tages stilling til,« siger han.

Læs også
Top job