Politik

Minkkommission om sms’er: Regeringen valgte selv at vente til efter valget

Minkkommissionen havde »ingen indflydelse« på, at resultatet af sms-undersøgelse først kom frem dagen efter valget, siger den. Regeringen kritiseres af både venner og fjender.

Mette Frederiksen til socialdemokratisk fest på valgaftenen. Først dagen efter kom det frem, at det ikke var lykkedes at genskabe hendes sms'er fra minksagen. Foto: Martin Lehmann

Minkkommissionen havde ikke noget at gøre med, at det først onsdag – dagen efter kommunalvalget – kom frem, at det ikke var lykkedes at genskabe sms’er fra statsminister Mette Frederiksen, departementschef Barbara Bertelsen m.fl.

Dette havde kommissionen »ingen indflydelse på«, skriver dens formand, landsdommer Michael Kistrup, i et svar til Jyllands-Posten.

Det havde således været muligt for Mette Frederiksen at få nyheden frem eksempelvis dagen før valget.

Dommer Kistrup skriver, at der mandag den 15. november kl. 9.00 blev afholdt et møde mellem kommissionen, Justitsministeriet og bisidderadvokaterne for Frederiksen, Bertelsen, to andre topfolk i Statsministeriet samt Johan Legarth, som er departementschefen i Justitsministeriet. De fem har alle haft automatisk sletning af sms’er, og politiet har forsøgt at genskabe beskederne, så de kunne indgå i granskningen af minkforløbet.

»På mødet drøftede man den videre proces omkring håndteringen af de forseglede kuverter indeholdende resultatet af politiets forsøg på genskabelse af sms’er, som på tidspunktet for mødet lå i et aflåst pengeskab i Justitsministeriet. Det blev aftalt, at de forseglede kuverter i første omgang skulle åbnes af de pågældende og/eller deres bisiddere,« skriver Kistrup.

Hvem – ikke hvornår

Det vil sige, at aftalen gik på, hvem der skulle åbne kuverterne, mens tidspunktet for åbningen var op til Statsministeriet selv.

»Minkkommissionen havde ingen indflydelse på, hvornår kuverterne åbnedes,« bemærker Kistrup.

Minkkommissionen blev onsdag den 17. november, ca. kl. 15.00, via Justitsministeriet informeret om, at »kuverterne var blevet åbnet, og at det ikke havde været muligt for politiet at genskabe sms’er« fra personerne fra Statsministeriet, skriver han. Samme eftermiddag fik man fra Johan Legarths bisidder at vide, at det her »havde været muligt at genskabe i sms’er i et mindre omfang«.

Sms'erne

Fredag den 12. november oplyser Justitsministeriet, at politiet er færdig med forsøget på at genskabe sms’er fra fem personers telefoner, herunder statsminister Mette Frederiksen. Resultatet oplyses ikke.

Mandag den 15. november kl. 9.00 afholder bl.a. kommissionen og bisidderadvokaterne et møde, hvor de aftaler, at det er telefonernes ejere eller disses advokater, der skal åbne de kuverter, som resultatet af undersøgelsen ligger i.

Tirsdag den 16. november er der kommunalvalg.

Onsdag den 17. november oplyser Justitsministeriet, at der ikke er genskabt sms’er fra de fire personer i Statsministeriet, hvis kuverter først denne dag er blevet åbnet. Der er i begrænset omfang genskabt til/fra Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth.

Kilder: Minkkommissionen, Justitsministeriet

Da regeringen i sidste uge blev beskyldt for at vente med at offentliggøre nyheden til efter valget, afviste justitsminister Nick Hækkerup anklagerne:

»Det er en proces, der er aftalt med Minkkommissionen, og for det andet er det jo ikke ligefrem sådan, at vi i denne valgkamp ikke har talt sms’er,« sagde han eksempelvis til Jyllands-Posten.

I en ny kommentar til JP skriver Hækkerup nu, at der ikke er nogen modsætning mellem hans og Minkkommissionens udlægning.

»Som jeg allerede forklarede til flere medier i onsdags, så blev kuverterne opbevaret i Justitsministeriet på vegne af de pågældende, indtil der var aftalt en proces for udlevering med Minkkommissionen. Den proces blev aftalt mandag. Jeg sagde også i sidste uge, at alle de pågældende og deres bisiddere først havde haft lejlighed til at hente kuverterne og åbne dem den 17. november 2021. Jeg kan altså konstatere, at der ikke er noget nyt her,« skriver Hækkerup, som ikke svarer på, hvad der var årsagen til, at kuverterne ikke blev åbnet før.

Venstres Morten Dahlin, formand for Retsudvalget, er stærkt kritisk over for regeringens ageren i sagen:

»Jeg synes, det viser, at Mette Frederiksen og hendes regering har et meget anstrengt forhold til sandheden. Nu har vi det sort på hvidt, at det er regeringen selv, der har truffet beslutningen om, at de her informationer ikke må komme ud til danskerne inden kommunalvalget.«

»Og den der søforklaring om, at det i virkeligheden er kommissionen, der havde bedt om det, den viser sig nu at være usand. Og jeg synes, det er helt uhørt og utilstedeligt, at regeringen tilbageholder oplysninger i en sag af så stor offentlig interesse, fordi den grundlæggende ikke ønsker, at folk skal kunne træffe et oplyst valg, når man går ind i stemmeboksen,« siger Dahlin, som også kritiserer regeringen for at bruge Minkkommissionen som undskyldning.

»Det er tydeligt for enhver, at regeringen har prøvet at give det indtryk, at det var kommissionen, der ikke ville have, at oplysningerne skulle frem før kommunalvalget. Det ved vi nu er forkert. Det er regeringen selv, der aktivt har valgt det. Det er det, der nu må stå klart for alle.«

Enhedslisten: helt håbløst

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kalder dommer Kistrups udmelding »meget opsigtsvækkende«.

»For vi har fået det indtryk fra regeringen, at det ikke kunne være anderledes, og at det var noget, der var aftalt med Minkkommissionen,« siger Skaarup, som vil tage emnet op, når Mette Frederiksen skal i samråd om sms-sletninger den 7. december.

Også støttepartiet Enhedslisten kritiserer:

»Det er et udtryk for helt håbløs prioritering fra regeringens side,« siger coronaordfører Peder Hvelplund, som også kalder det »dårlig dømmekraft«.

»Det her rejser mistanken om, at der kan være nogle gedulgte bagtanker om, at regeringen ikke ønskede det her frem inden kommunalvalget,« mener han.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jeppe Bruus, ser som Nick Hækkerup ikke noget nyt i sagen. Efter mødet om mandagen var det et spørgsmål om »praktik«, hvornår kuverterne med resultatet blev åbnet, siger han.

Hvordan kan det så være, at det ikke var praktisk muligt at gøre det før? Hvis man virkelig ville have det frem, så kunne man vel godt?

»Det kan jeg ikke svare på. Jeg ved, at den ene bisidder var ude at rejse,« siger han og tilføjer, at det er »gået relativt stærkt«.

Men en bisidder må vel gerne sende en anden fra sit advokatkontor hen og åbne?

»Jamen, jeg kan ikke redegøre for præcist, hvordan den praktik har været fra mandag.«

Det er vel vigtigt? Det er vel det, der gør, at de ikke bliver åbnet før valget?

»Det er i hvert fald fra det møde, man har mandag, et spørgsmål om, at man har bisidderne klar, og som jeg også forstår det: Hvis nu der havde været en masse materiale, så skulle man have tid til at løbe det igennem og relevansvurdere det og give dét til kommissionen, som kommissionen skulle have. Og så skulle de bagefter kunne lave stikprøver i det materiale,« siger Jeppe Bruus.

Statsministeriet oplyser i et aktindsigtssvar til JP, at der ikke findes skriftlige dokumenter om den sikkerhedsrådgivning fra Barbara Bertelsen, som ifølge Mette Frederiksen fik hende til at få automatisk sletning på sin telefon.

Rådgivningen fandt ifølge Frederiksen sted »senest i sommeren 2020«. Jyllands-Posten har bedt om aktindsigt i alle dokumenter om rådgivningen. Det kunne f.eks. være en mødeindkaldelse eller en e-mail til personen, som skulle slå den automatiske sletning til. Men der er ikke nogen papirer om det, oplyser Statsministeriet:

»Statsministeriet har på baggrund af din anmodning foretaget en søgning i Statsministeriets elektroniske journalsystem mv. efter dokumenter af den i aktindsigtsanmodningen nævnte karakter. Statsministeriet har i den forbindelse ikke identificeret dokumenter, som er omfattet af din aktindsigtsanmodning.«

Læs også