Politik

Anklagere i Rigsretten går efter fængselsstraf til Inger Støjberg

Rigsretssagen mod Inger Støjberg går nu ind i den afgørende fase. Anklagerne går efter en fængselsstraf.

Inger Støjberg på vej til Rigsretten i Eigtveds Pakhus onsdag den 24. november. Foto: Jens Dresling.

Alle vidner er afhørt, alle beviser er fremlagt.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg er nu gået ind i dens afsluttende fase.

Onsdag skal anklagerne Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen forsøge at overbevise de 26 dommere om Inger Støjbergs skyld.

De går efter en fængselsstraf til den tidligere Venstre-udlændingeminister, oplyser Anne Birgitte Gammeljord, da hun får ordet i retten i Eigtveds Pakhus onsdag formiddag.

Inger Støjberg er tiltalt for brud på ministeransvarlighedsloven, hvor strafferammen er bøde eller op mod to års fængsel.

Anklagerne har endnu ikke oplyst, hvilken længde, de mener, at straffen skal have.

Instrukssagen handler om, at Inger Støjberg som daværende minister tilbage i 2016 iværksatte og fastholdt adskillelser af en stribe asylpar, hvor den ene var under 18 år. Ordren var »klart ulovlig«, konkluderede Instrukskommissionen sidste år.

Anklagerne i Rigsretten har samme analyse:

»Det er også vores opfattelse, at det var Inger Støjbergs klare hensigt at skille alle par ad, uanset om der var konstateret tvang eller ej, og uanset, at hun vidste, at en sådan ordning ikke var mulig,« siger Anne Birgitte Gammeljord ifølge Ritzaus referat fra retsmødet.

Gammeljord mener, at Støjberg i perioden fra februar til december 2016 kendte til ordningens ulovlighed og intet gjorde.

»Det hele kan sammenfattes i ordet pligtforsømmelse,« lyder det fra anklageren.

Proceduren er begyndt

23 unge par blev skilt fra hinanden som følge af Inger Støjbergs instruks. Pigerne var i alderen 15-17 år, og deres mænd var i alderen 18-32 år. Flere af parrene var flygtet fra krigen i Syrien og havde små børn eller ventede barn sammen.

Onsdag har de to anklagere taget hul på deres procedure i rigsretssagen – altså deres afsluttende bemærkninger om sagen samt deres argumenter for, hvorfor Inger Støjberg skal dømmes skyldig.

Der er afsat halvanden dag til anklagernes procedure, og derefter er det forsvarets tur.

Her vil Støjbergs advokater René Offersen og Nicolai Mallet argumentere for den tidligere ministers uskyld og frifindelse »på krystalklare præmisser«, som de tidligere har formuleret det.

Efter proceduren trækker Rigsrettens 26 dommere sig tilbage for at vurdere sagen.

Tror dommerne på notatet?

Det var den 10. februar 2016, at Inger Støjberg udsendte den »klart ulovlige« instruks i form af en pressemeddelelse, som beordrede alle asylpar, hvor den ene part var under 18 år, adskilt på danske asylcentre.

Pressemeddelelsen, som kom til at fungere som en instruks til embedsfolkene i Udlændingestyrelsen, indeholdt ingen ord om individuelle vurderinger af de enkelte asylpar, som love og konventioner ellers kræver.

Centralt i Støjbergs forsvar er et såkaldt ministernotat, som hun godkendte, inden instruksen blev sendt ud.

Notatet omtalte mulighed for undtagelser i adskillelserne, men Instrukskommissionen valgte at tilsidesætte notatet, fordi en stribe embedsmænd afviste, at det havde spillet nogen rolle.

Støjberg havde aldrig selv nævnt notatet, før Instrukskommissionens afhøring i foråret 2020 – fire år efter sagen tog sin begyndelse.

Spørgsmålet er, om Rigsrettens dommere når frem til samme vurdering som Instrukskommissionen.

Det er dog ikke kun Inger Støjberg, der har meget på spil i sagen. Mindst fem embedsmænd risikerer også et tjenesteretligt efterspil, fordi de ifølge Instrukskommissionen ikke levede ikke op til deres ansvar om at sige fra over for en ulovlig ordre.

Eventuelle disciplinære forløb mod embedsfolk afventer rigsretssagens udfald.

Der forventes afsagt dom i sagen inden jul.

Læs også